tirsdag den 24. maj 2011

Sutteflaske kan give overvægt

Sådan lyder dagens artikel fra Videnskab.dk
Et amerikansk studie skulle øjensynligt have påvist en forøget risiko på 30% for overvægt som 5-årig, hvis man endnu bruger sutteflaske efter 2-årsalderen.
Det forlyder dog, at man ikke direkte kan overføre tallene til nordiske tilstande, da vi har andre standarder og anbefalinger. Bl.a. er der 80% i Norge, der stadig ammer barnet på 6 måneder, mens det kun er 14% af amerikanerne. Desuden er nordiske kvinder højere uddannede end amerikanske, hvilket vi fra tidligere studier har påvist, ydermere er en risikofaktor. Sidst men ikke mindst viser de amerikanske tal, at 40% af 2-årige ser mere end 2 timers tv om dagen.
Men... Der er altså ingen skade til, at afvænne børnene fra flasken tidligt. Det sætter tandlægen nok også pris på... Så kan man jo fjerne de andre narresutter samtidig!

fredag den 13. maj 2011

Kalkpiller øger risiko for blodpropper markant

Politiken har en ny historie i dagens avis... Ikke god, eller godt man fik den nu...
Jeg er ikke fortaler for kosttilskud, jeg mener faktisk, man kan spise sundt nok til at få de vitaminer og mineraler, kroppen har brug for... Og dog...
Lige når det gælder kalk, er det lidt svært, når man ikke drikker mælk, og kun kan tåle begrænsede mængder mælkeprodukter. Derfor fik jeg af vide af diætsten, at jeg burde have et kalktilskud, og det var også det, jeg selv havde regnet mig frem til.
Men nu læser jeg så, at
"kombinationen af kalcium og D-vitamin giver større risiko for hjerte-kar-sygdomme."
Så på med broccolien!

torsdag den 5. maj 2011

Hold da op, jeg skal lige love for, at Politiken er ude med riven...

Sundhedssektionen blev lige en anelse større i dag!

Rygning er den største dræber og årsag til hvert fjerde dødsfald
900.000 danskere lider af migræne eller hyppig hovedpine, viser nye tal. Det er dobbelt så mange som for 10 år siden
Seks timer idræt om ugen nedsætter risikoen for sukkersyge med 45 procent
Gør dig skiløjet og hiv i dine ører. Det vækker opsigt på arbejdspladsen, men det forebygger stress
De populære hennatatoveringer er ren gift for huden, hvis den normalt uskadelige røde henna er tilsat det sorte farvestof ppd. Stoffet er ulovligt, men bruges alligevel i henna mange steder både i udlandet og i Danmark
Selvindsigt er det værste: Selvom yndige stilletter får en kvinde til rette ryggen, så er der langt flere ulemper ved at vælge den høje hæl
83 procent af de 13-16-årige bruger parfumerede hudprodukter. 24 procent af drengene og 57 procent af pigerne farver deres hår. 27 procent har prøvet at få en sort hennatatovering. Heraf var en tredjedel 8 år eller yngre første gang

1,2,3,4,5,6,7 nyheder blev det til...

Hvis man lige må ha' lov at udsende en advarsel:
Små uskyldige hennatatoveringer kan give livsvarig allergi og overfølsomhed overfor hårfarve, nylonstrømper, cowboybukser og tandlægebedøvelse!!!

Og så bliver man da en smule forarget over uansvarlige voksne, som lader sine børn og teenagere få tatoveringer, hårfarve, parfume m.v.
Ja kald mig gammeldags.. eller over 30...

onsdag den 4. maj 2011

Her er London...

For 66 år siden lød det 6 minutter inde i 20.30-radioavisen:
I dette øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig.
Her er London, Vi gentager:  I dette øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig.

tirsdag den 3. maj 2011

Hvis ikke det er voksdugen, så er det vinylgulvet!

Hvad plastik ikke får skylden for... Og med rette...
Der var engang vi udstyrede vores hjem, vores hverdag, med naturlige elementer, men ressourcerne blev knappe og arbejdskraften for dyr.
Historien om den danske plastindustri tager sin begyndelse kort efter år 1900. 1950’erne og 1960’erne er guldalderen i den tidlige danske plastindustri. Årene fra 1970 og frem til i dag kan sammenfattes i et enkelt ord: Vækst.
Sådan skrives der kort på Plastens Historie. Der er faktisk en fantastisk tidsline her. Plastik-fantastik, hvad der ikke er blevet bedre og nemmere:
Sterilt engangsudstyr på hospitalerne, Margretheskålen og Le Klint-lampen, legetøj og sportsudstyr, kloakrør, ledninger, vinduer, tagbeklædning, diverse IKEA-møbler og ikke mindst vindmøllerne, indpakning af fødevarer, flyvemaskiner, fjernsyn, biler og mobiltelefoner.
Uden mennesker – ingen plast.
Allerede i 1976 er plast det mest benyttede materiale i verden. Skræmmende!

Da jeg var gravid med min første ca. medio oktober 2007 diskuterede manden og jeg ivrigt sutteflasken. Jeg forudså alskens forfærdeligheder for vores børn, hvis plastflasken blev en del af vores økologiske hverdag. Vi søgte højt og lavt, og fandt endelig en god gammeldags glasflaske (som i øvrigt ikke var særlig velvalgt, synes vores køkkengulv af sten)...

14. marts 2008 havde Politiken følgende overskrift:
EU lukker øjnene for farligt kemikalie
Og så rullede sagen mod BPA...

Kort fortalt... Det var en DEL nemmere at få fat i en glasflaske til vores næste barn (født juli 2009).

Men det bliver værre...
Blødgørerne i plastik er mildest talt forfærdelige... Synderegistret er langt, og vi ved endnu ikke hvor det ender.
Politikens nyeste skud på stammen (30. april 2011):
Der er farlig plastik i din voksdug
Listen omfatter voksdugen, badeforhænget, plastsandalerne, vinylgulvet, pilatesbolden, kunstlædermøbler, skoletasken, dækkeservietter og badebassiner. Hvis man er gennemsnits-2-årig kan man sagtens blive udsat for skadelige ftalater 24-7.
Selv min ikke særlige gennemsnitlige 2-årig er udsat for mindst voksdugen, badeforhænget og pilatesbolden....
SKRÆMMENDE