mandag den 30. september 2013

Resteugen Dag 1: Jordskokkesuppe & Urteboller

Dagens rester: Jordskokker, pastinakker, kartofler, hvidvin, gær og græsk yoghurt.


Jordskokkesuppe (inspireret af Hanne K)
3 spsk. smør
173g jordskokker i tern
141g pastinak i tern
211g kartofler i tern
2 finthakkede skalotteløg
1½ dl hvidvin
4 dl fond
Salt
Æblebalsamico


Smørret smeltes i en stor gryde og grøntsagerne svitses heri. Hæld hvidvin på og lad det simre 10 minutter, mens fonden koger.
Fonden er lavet af skrællerne fra jordskokker, pastinakker, kartofler og skalotteløg, stilkene fra timian, oregano og basilikum, en spidskål-stok, 3 tsk. salt og vand. Lad det koge 10 min. og sigt.
Blend suppen med stavblenderen og smag til med salt og eddike.
Serveret med sprødstegt kalkunbacon, friturestegte pastinakchips, revet parmesan og soyacuisine.



Urteboller (inspireret af Familie Journalen)
2 dl havregryn
2½ dl vand
40g gær
3 dl vand
2 spsk. oregano, timian og basilikum
2,75 dl græsk yoghurt
2 tsk. salt
ca. 700g hvedemel
+ æg til pensling


Lav en hurtig havregrød. Lad den køle lidt ned.
Udrør gæren i vand. Tilsæt finthakkede krydderuerter, salt, yoghurt og havregrøden. Tilsæt mel og ælt godt sammen. Lad det hæve 30 min.
Smør et tærtefad. Form boller og læg i fadet. Lad det hæve endnu 30 min.
Pensl med æg og bag midt i ovnen ved 225 grader i 20 min.

Og børnene?
Jordskokkesuppe var ikke lige deres favorit... Men de opfandt en ny dejlig klassiker:

Urteboller med tandsmør og kalkunbacon.

#amonthof challenge of the month

Følg med på instagram.

 
Instagram

søndag den 29. september 2013

Søndagsrester


Stir-Fry Greens
  • Rester af grøntsagsstænger fra fredagens forårsrulle-eksperiment (gulerod, squash, peberfrugt og porre) vendt i jordnøddeolie sammen med et hakket skalotteløg.
  • Tilsætter ca. 1½ dl kokosmælk og koger op.
  • Anrettes på tallerken med hakket spidskål, hakket koriander, sesam og cashewnødder. Serveres med rest af sataysause og rest af raita.
Sataysauce
  • Chili, ½ knust fed hvidløg, 1 finthakket skalotteløg, stødt koriander, stødt spidskommen, 2 spsk. jordnøddeolie, ½ dl jordnødder, ½ spsk. jordnøddesmør, 2 tsk. sukker, ½ spsk. soja, rejepasta, 1/4 dl kokosmælk, ½ spsk. limesaft, koriander
 Raita
  • ½ skrællet agurk i tern, 250g græsk yoghurt, 2 forårsløg, chili, hvidløg, saft fra ½ citron, salt, spidskommen, ingefær, mynte

Endeskiver

Så står man der med endeskiven af rugbrødet. Det er ikke altid synderligt spændende. Eller det halve stykke, der er skåret fra ved frokostbordet, som nu er tørt i kanterne.


Jeg har hældt det hele i en frysepose.

Øllebrød
Læg 400g rugbrødstern i blød i vand, lige så det dækker i en times tid eller mere.
Kog op ca. 30 min. til det tykner og bliver homogent. Pas på det ikke brænder på.
Tilsæt 1 hvidtøl og kog under omrøring yderligere 15 min.
Tilsæt melasse (eller brun farin), ca. 50g (eller mere, hvis du er en sukkergris).

Server med æblemos og flødeskum.

Andre ting, man kan bruge rugbrødsrester til:
Læs mere om genbrug i køkkenet! 

Resteuge coming up!

Nå... Nu kan der altså ikke være flere rester i køleskabsfryseren, så nu skal der tømmes ud.
Her kommer en lille leg, hvis der er nogen, der vil være med:


RESTEUGEN!!!
Det eneste krav er... At der skal laves mad af rester. Skriv gerne i din blog, hvad du har lavet, eller smid det herunder i kommentaren hver dag, så samler jeg lidt gode idéer sammen sidst på ugen.

Mine ingredienser:
  • Basislager af krydderier, konserves tomater og tørvarer 
  • Filodej, butterdej, æggehvider og æggeblommer i fryseren
  • Åbne konserves på køl: Syltet peberfrugt, soltørret tomat i olie, kalamata-oliven, asier, perleløg
  • Frosne ærter, spinat og bønner 
  • Friske krydderurter og nyplukkede havtorn
  • Gulerødder, kartofler, løg, skalotteløg, jordskokker, rødbeder, pastinakker, forårsløg, fennikel og citroner
  • 6 æg, 250g græsk yoghurt, 2 dl hjemmelavet mascarpone, ½ liter kærnemælk, parmesan, smør, fromage frais
  • Grøntrester: broccoli, blomkål, gulerødder, squash, spidskål
  • Hjemmelavet: mirabellemos, sød chilisauce, remoulade, hyldebærkapers, ketchup, raita, sataysauce, æblemos, æblesaft
  • Røget laks, røget makrel, oksesteg
  • Hvide bønner, kokosmælk
  • Oksetern kogt, quornfilet, falafler, kogt kylling, pølser, øllebrød, rugbrød, boller, kyllingefond, kikærtedip

Jeg har en god fornemmelse. Vi skal nok få god mad hele ugen!

Læs mere om genbrug i køkkenet!  

torsdag den 26. september 2013

HOT HOT HOT Chili

Årets indbringende høstmarked på Rødmose Gartneri, Viuf bød bl.a. på chili. Vi plukkede flere forskellige arter:
Jamaican BellModner fra grøn til rød. Klokkeformet. Æble-stjernefrugt smag. Styrke 3.
Early Jalapeño
Modner fra grøn til rød. 7-8cm lang. Frugtagtig smag. Styrke 5.
Monkey Face
Modner fra grøn til gul. 8cm krøllet frugt. Styrke 6.
Peruvian Purple
Modner fra sort til rød. 2cm lang. Brombær-hyben aroma. Styrke 7. 
Sunset Glow
Modner fra violetgrøn til orange. 4cm "tyrkisk hat". Markant mandarin smag. Styrke 9. 

Grundet min relativt lille erfaring med chili, jeg bryder mig ikke om noget stærkere end Jalapeño, duftede jeg mig frem til, hvilke chili jeg skulle tilsætte min sød chilisauce. Da jeg havde valgt 3, fik jeg manden til at smage på dem. Jeg ville ikke have den for stærk, da ungerne og jeg dypper vores forårsruller i det. Baseret på duften valgte jeg, at den mildeste klart måtte være Sunset Glow!!!
Lad os bare sige, at Herren var yderst tilfreds, at han kun akkurat berørte den med tungespidsen.

Sød chilisauce


  1. Hak 2 chili fint. Jeg valgte at bruge Jamaican Bell og Early Jalapeño. 
  2. Bland chili, 150g sukker, 1 dl riseddike, 1 tsk. salt, 1 fed finthakket hvidløg, 1,5 dl vand i en gryde. 
  3. Kog ind til sirup, ca. 20 min.
  4. Tilsæt lidt friskhakket koriander og gør evt. saucen lidt tykkere med lidt majsmel udrørt i vand.

  
Jeg lavede risotto til frokost.


Steg finthakket løg og hvidløg i olivenolie.
Skyl gryn/ris godt. Denne gang blev det 1/3 speltkerner og 2/3 rugkerner.
Hæld hvidvin på, lad grynene suge væden. Og hæld oksebouillon på, til det ikke kan suge mere.
Tilsæt revet parmesan, hakkede soltørrede tomater i olie, basilikum og hakkede cashewnødder.
 

 
 

tirsdag den 24. september 2013

Kæmpe madspildsevent skal vække danskerne | Foodculture.dk

Kæmpe madspildsevent skal vække danskerne | Foodculture.dk
4. oktober kl 14 til 18 på Rådhuspladsen: Danmarks største event mod madspild "Sammen Mod Madspild - United Against Food Waste"! Masser af god gratis lækker overskudsmad til tusindvis af mennesker!
 
Læs mere om genbrug i køkkenet! 

10 nye kostråd

Så blev Fødevarestyrelsen og Fødevareinstituttets 10 nye kostråd fremlagt.


Danskerne generelt spiser alt for lidt fisk og grøntsager, og alt for meget salt, sukker og mættet fedt.
Husk at Nøglehulsmærket og Fuldkornsmærket ikke er obligatoriske mærker. Det er mærker, man kan BETALE sig fra at få påsat sit produkt. Det betyder IKKE, at det er sundere end det økologiske alternativ på hylden ved siden af!


Det er mig en gåde, hvordan en gennemsnitsdansker ikke kan nå op på 600g frugt og grønt om dagen. Min 4-årige spiser da mindst 500g om dagen og her er anbefalingerne 300g.
Husk at juice af tvivlsom karakter ikke rigtig gælder som frugt!


I et land af øer omgivet af vand, sundt og uforurenet vand (mostly) er det betragtet nærmest blasfemisk at spise SÅ lidt fisk pr. dansker!
En rødspættefilet, en laksefilet, en torskerognsmad, en halv dåse makrel og en halv fiskefrikadelle... Hvor svært kan det være at nå op på 350g på en HEL uge?!


"Jeg kan smage, at det ikke er hvid pasta" og "Der er vildt meget fedt i kerner" ... Jeg har hørt mange tåbelige undskyldninger for ikke at spise sundt.
Jeg læste på TV2 Finans, at gennemsnitsdanskeren kan spare 4.300 kroner om året... PÅ BRØD. Det er 350 kroner om måneden... PÅ BRØD. Og du skal ikke bilde mig ind, at 450 kroner om måneden på brødbudgettet er til rugbrød/fuldkorn alene!!!
Vi bruger 40 kroner om måneden på rugbrød og max. 200 kroner på mel/gær/sukker om måneden... ØKOLOGISK!!!


"Stenalderkosten dør" ... SERIØST? En anbefaling på 500g rødt kød om ugen og stenalderfanatikere bliver hysteriske! Det er på INGEN måder sundt for NOGEN at spise mere end 500g rødt kød om ugen.

Under produktionen af bare 1 kg oksekød udledes ligeså mange drivhusgasser, som når en personbil kører tværs over Sjælland! (Kilde: Videnskab.dk)
Tilsvarende produktion af kylling svarer til ca. 20 km og kartofler 1 km. (Kilde: Videnskab.dk
Gennemsnitsdanskeren spiser 48 kg kød om året. Det svarer til over 900g, hvilket er dobbelt så meget som i 1963. Vi spiser nu 4 frikadeller og 2 kartofler modsat før 2 frikadeller og 4 kartofler. (Kilde: Videnskab.dk)

De 3 ting du bør gøre, for at give dine børn en bedre fremtid:
  1. STOP MADSPILD
  2. SPIS MINDRE KØD
  3. VÆLG ØKOLOGISK (Kilde: Videnskab.dk)
Vælg kød af god kvalitet og høj dyrevelfærd. Kødet smager bedre, du behøver ikke så meget af det og det er ikke pumpet med vand/"naturel-marineret" eller fuld af fedt, brusk og benmel.
Vi handler kylling hver anden måned ved Allégården. Kødet leveres frossent lige til døren. Bestillingen foregår online. Dyrene har det godt, får så lidt skadelige stoffer som muligt og slagtes uden stress på stedet. Kvaliteten er helt i top.
Vi spiser ikke meget svinekød. Mest til jul, og så pølser. De bedste pølser og den absolut bedste flæskesteg fås på Rydskovgaard. Lars er økologisk landmand, og er altid klar på en snak om dyrenes vel. Topscore for at kunne levere flæskesteg 4 dage før julen 2012 uden forudbestilling. 
Oksekødet fås ikke bedre end på Nørregård. Her er ponyer og kaniner, man må klappe. Den sødeste hund, der gerne vil lege med børnene. Den hyggeligste gårdbutik med friskbagt brød hver tirsdag og fredag. Vidunderligt personale. Efterårskødet smelter på tungen, og man kan smage, at de glade økologiske køer har gået på græs hele sommeren.



Dette kostråd er skabt for at fremme folkesundheden, argumentet er at en halv liter magre mælkeprodukter dagligt fremme calcium i knoglerne og forhindrer osteoporose.
FEJL!!! Danmark er et af verdens mest mælkedrikkende lande. Danmark er et af de lande, hvor der findes flest tilfælde af knogleskørhed.


Smør skal bruges til én ting, og KUN én ting: Stegning!!!
Vi har brug for fedt! Fedt transporterer A-, D-, E- og K-vitamin rundt i kroppen. Fedt beskytter de indre organer og holder på varmen. 
Der findes 2 fedttyper:(kilde: Sundhed.dk)

  • Mættet fedt (øger mænden af LDL-kolesterol i blodet og øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme)
    •  Animalsk fedt
      • Smør, ost, fedt ved kødet og fløde
    • Transfedt
      • Kemisk proces/varmebehandling af vegetabilsk fedt, der bl.a. forlænger holdbarheden
  • Umættet fedt 
    • Enkelumættet fedt
      • Fede fisk, koldpresset olie, hasselnødder, cashewnødder, mandler og avocado (omdannes til transfedt under kraftig varmepåvirkning)
    • Flerumættet fedt (øger HDL-kolesterol i blodet og sænker LDL-kolesterol i blodet)
      • Omega 6-fedtsyrer
        • Vindruekerneolie, majsolie, hørfrø, valnødder og paranødder
          (omdannes til transfedt under kraftig varmepåvirkning)
      • Omega 3-fedtsyrer
        • Fede fisk

 

En ny stor undersøgelse i USA har vist, at det hverken er chips eller saltbøssen, der er den egentlige synder, når det gælder vores alt for store saltindtag. Den menneskelige krop har kun brug for 1500mg pr. dag. En gennemsnitskvinde indtager 4 gange så meget. En gennemsnitsmand indtager 7 gange så meget. Og et barn 8-18 år indtager 2½ gange så meget. Det er ALT FOR MEGET SALT!

Kroppen skal bruge salt til mange vigtige funktioner, fra transport af informationer gennem nervebanerne til celledannelse. Men for meget salt er årsag til forhøjet blodtryk, der igen er årsag til hjerte-karsygdomme. Så hvis man allerede har forhøjet blodtryk, diabetes eller problemer med nyrerne, er det utrolig vigtigt at lægge saltet på hylden! (kilde: Centers for Disease Control and Prevention)

Top 10 over saltsyndere
  1. Brød
  2. Pålæg
  3. Pizza
  4. Fjerkræ
  5. Suppe
  6. Sandwich
  7. Ost
  8. Pastaretter
  9. Kødretter
  10. Chips/saltstænger mv. 


SUKKER ER GIFT!!! 
Der er ikke så meget at rafle om her. Sukker kan sidestilles med alkohol og nikotin, det er skadeligt og det er afhængighedsskabende! Sukker i blodet er årsag til forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol, insulinresistens, diabetes og fedme. Der er ikke meget godt at sige om sukker. Det sukker, vi har brug for, får vi gennem frisk frugt og korn. (kilde: Videnskab.dk)


IForm hjælper dig med de 10 værste sukkerbomber
  1. Sodavand og saftevand
  2. Tilsat sukker i te/kaffe
  3. Slik
  4. Kage
  5. Chokolade
  6. Mælkeprodukter med tilsat sukker
  7. Juice
  8. Tilsat sukker på havregryn
  9. Smoothie
  10. Tørret frugt

 

Sluk tørsten i postevand! Punktum! Det er sundt! Det er rent! Det er billigt!

"Der var engang en mark med en masse græsende køer"

Det er introen til min datters børnetv "Blå Ko".
Men ifølge Politiken er det ikke mere end 25% af de danske malkekøer, der nogensinde får lov at sætte klovene i det grønne himmerige...


På trods af det lave antal køer på græs, var der rekordår for årets økodag 21. april 2013.
Nåede du ikke at se, når køerne danser, så kom næste år!



torsdag den 19. september 2013

fredag den 13. september 2013

Må man godt prale?

Ja, jeg er så mega stolt over min Lego Friends by, som jeg har bygget til mine unger ud af ALT deres Lego Friends. Indrømmet er jeg faktisk mest stolt over, at der kun mangler 2 sølle små brikker ud af alle de mange sæt. Mine børn er usandsynligt gode til at passe på små ting og rydde pænt op efter sig. Eller også er moderen mega hysterisk med sit deres lego.

 

onsdag den 11. september 2013

Mere om Bisphenol A

Da jeg var gravid i midten af 2007 blev Herren og jeg enige om, at de der plastiksutteflasker og silikonesutter ikke faldt i vores smag. Ikke for at være gammelklog, men vi havde allerede gennemskuet problemet med alt det plastik.


Jeg henviste til Ninka-Bernadette Mauritsons kernesunde holdning til plastik i sidste uge. Vi spiser kun økologiske olier, der sælges på glasflasker og køber aldrig engangsservice, derfor havde jeg faktisk ikke rigtig sat mig ind i, hvad fedt og varme gør ved plastik. Det synes jeg er sigende.
Og for ganske nyligt snakkede jeg også lige med en kær ven om dåsemad, og at det faktisk ikke var metallet fra dåsen, der i virkeligheden var problemet, men mere det plastik, metallet blev belagt med. Det var også nyt for mig. Jeg har længe undgået det meste dåsemad, primært pga. miljøet, men også fordi en enkelt lille bule, kan betyde farligt metal i maden, ligesom man selvfølgelig heller ikke opbevarer maden i dåsen efter åbning. Ja altså lige indtil Bornholms Torskerogn så leverer deres dåser med et plastiklåg... Så slår man lige sin fornuft fra og tænker Nåmen Hey! Så kan jeg jo lade torskerognen blive i dåsen! Når der er låg med, så er den jo ikke farlig længere!
Tænk, at selv hysteriske øko/miljø/dyrevelfærdsfanatikere Note til selv: Lav en rigtig religion ud af det, det er alt for besværligt at forklare hver gang!!! HøMiDyF'er som os ikke engang tænker 2 gange over den konstellation!

Læs selv Fødevarestyrelsens råd på DR, på deres egen hjemmeside eller lige her:

Så har man prøvet det med

Dæk-rassia

mandag den 9. september 2013

Naturens Dag

Det er sommer september, det er sol og det er søndag...

Naturens Dag skulle indledes med en masse lort fra Sebastian Klein. Men mor her skulle altså lige til vagtlægen... Jeps, betændelse i øregangen! Fedt!!!
Så ungerne blev kigget efter af genboen, dog mens de lyttede til Sebastians musik, mens jeg måtte triller til nærmeste vagtapotek og hente øredråber... YAY!

Hvis jeg nogensinde har antydet, at forældre til de såkaldte ørebørn indimellem peb lige lovlig højt, så undskylder jeg på det højtidligste. Det er på ingen måder sjovt at have ondt i øret. Man kan ikke rigtig sidde, ligge, sove, koncentrere sig, have hørebøffer på, være sammen med mange mennesker, bevæge sig hurtigt rundt eller høre høj musik. Så hvis jeg var 2 år, i stedet for 32, så ville jeg nok også være PÆNT træls og træt og øv'et hele tiden... 

Efter Herren var opstået fra sin Dracula-rede smuttede vi en kort tur ud til Middelfarts nye naturcenter, som i øvrigt kan anbefales vidt og bredt. Her fik pigerne en ridetur på en islandsk hest, klatrede på den seje klatrebane og lavede både popcorn og snobrød over bål.



Hvis skal nå en portion snobrød inden regn og slud overtager, kommer der en fremgangsmåde her:
12 grove snobrød
  1. Rør 50g gær ud i 4 dl lunt vand. 
  2. Tilsæt 1 spsk. havsalt, ½ tsk. stevia, 1 tsk. tørret basilikum og 200g grahamsmel. 
  3. Rør 300g hvedemel i lidt efter lidt og ælt godt igennem. 
  4. Hvil tildækket 1 time før den vikles om snobrødspinde og bages over bål.

fredag den 6. september 2013

Saucer og tilbehør

Citronolie er fantastisk på salater. Det er supernemt at lave det selv.
Alt hvad du skal bruge er
  • God olivenolie
  • 1 økologisk citron, skal og saft
  • 4 uger

Vanilleessens er uundværligt til alverdens desserter. Endnu en nem ting at fremstille.
Ingredienserne
  • Vodka
  • Vanillestang
  • 8 uger
Læs mere om genbrug i køkkenet!

Kapers kommer fra en busk fra middelhavsområdet. I Danmark har vi ikke kapersbuske, men vi har hyldetræer. 
Frøken Jensens Syltebog siger i korte træk
  • Umodne hyldebær i en skål
  • Dækkes med saltlage (125g salt til 1 liter vand) 1 døgn
  • Hæld saltlagen fra, hæld bær på atamonrenset glas og dæk med hvidvinseddike
Worchestersauce bruges ikke særlig tit, men den er svær at erstatte med en anden fødevare. About.com har en opskrift, som jeg her vil oversætte (ca. 7 dl):
  1. Opvarm 1 spsk. olivenolie i en stor sautepande og sauter 1 stort hakket løg, til de er bløde.
  2. Tilsæt 60ml tamarindsauce, 1 spsk. hakket hvidløg, 1 spsk. hakket ingefær og 1 hakket jalapenos. Kog over medium varen 5 minutter.
  3. Tilsæt 30ml hakkede ansjoser, 30ml tomatpuré, 1 hel nellike, 1 spsk. friskkværnet peber, 60ml majssirup, 125ml melasse/brun farin, 3,5 dl hvidvinseddike, 125ml mørk øl, 60ml appelsinjuice, 2,5 dl vand, ½ citron i tynde skiver og ½ lime i tynde skiver. Bland og bring i kog.
  4. Skru ned for varmen og simr, rør jævnligt rundt i 3 timer til det er tykt.
  5. Si ned i et atamonrenset glas og sæt på køl.
Ingen forårsruller uden Sød Chilisauce (ca. 2,5 dl):

  • 2,5 dl riseddike eller hvidvinseddike
  • 2,5 dl sukker
  • 125ml vand
  • 6 spsk. fiskesauce
  • 4 spsk. sherry
  • 6 fed hakkede hvidløg
  • 3 finthakkede chili
Fremgangsmåde:
  1. Bland alle ingredienserne i en gryde, bring i kog, skru ned og reducer til halvdelen.
  2. Opløs 3 spsk. majsmel i  8 spsk. koldt vand, og hæld det i gryden. Kog 2 min.
  3. Tag af varme og smag til. Den skal først smage sødt og så stærkt.

torsdag den 5. september 2013

5 giftige ting, du gør hver dag. 11 årige Melvin & mors guide til Plasti...

Hvorfor smide resterne ud? Hjemmelavet bouillon!

Grønsagsbouillon...
Kender I de der klamme gær-ekstrakt-terninger, der egentlig kun smager af salt?
Læs mere om bouillonterningens "hemmelige" identitet på Politiken.


Hvorfor ikke lave sin egen grønsagsbouillon? Det er hverken svært eller dyrt!

Tjek lige dit køkken... Gulerodstoppe, gulerodsskræller, gulerodsender, porretoppe, porreender, fennikeltoppe, persillekviste, løgskræller, kålstokke, runkne peberfrugtrester, kartoffelskræller, aspargesstokke, tomatblomst-ender... Jeg kunne blive ved.

Hvad gør du ved det??? Hvis du er semi-fornuftig, smider du det på komposten. Hvis du er snusfornuftig smider du det i en gryde med laurbærblade, peberkorn, friske krydderurter og salt.
Hvad med den tørre skorpe på parmesanosten? I med den! Majskolbe-stokken? I med den! Kun fantasien sætter grænser.

Kog det godt og længe, gerne hele dagen. Si og hæld på flaske eller kande og stil på køl. Herhjemme har vi erhvervet nogle smarte 2-liters kander, hvor låget er 2-delt, så der kan komme en stavblender ned i.






Nu kan du bruge den i et væld af kombinationer:

  • Som klar suppe med nudler (fortynd evt. med lidt vand)
  • Som reste-suppe med kødboller/pølserester/grøntsagstern/kyllingfilet
  • Som væde til langtidsstegning
  • Som bouillon til risotto/bygotto
Det er dejligt, det er frisk og det er gratis!

Læs mere om genbrug i køkkenet!

Æbler, æbler, æbler

Det er den tid på året og familien plukkede frugt direkte fra træerne for første gang. Det var en fantastisk oplevelse, både for børn, voksne og pengepung. Ungerne spiste ingen aftensmad, for de havde smagt på både blommer, pærer og æbler.


Lindved Frugt ved Højby dannede ramme om vores lille lørdagseventyr. Og selvom vi blev overrasket af lidt regn og måtte søge ly under nogle brede æbletræer buske. Mindstetrolden gnaskede æbler under busken og spillede bagklog "Jeg sagde jo, at skyerne var sorte, mor!"

Hjemme igen laver jeg Verdens Bedste Æblemos (ca. 1 liter):

Ingredienser
  • 1200g æbler (1/3 Guldborg, 1/3 Discovery og 1/3 Sunshine)
  • 1 tsk. stødt kanel
  • 3 dl vand
  • 1 spsk. citronsaft
  • 1 tsk. salt
  • 1 vaniljestang, delt
Fremgangsmåde
  1. Skræl og rens æblerne. Gem skræller og kernehuse!!!
  2. Skær dem i mindre stykker og læg dem i en gryde.
  3. Tilsæt de øvrige ingredienser og kog 25 min.
  4. Fjern vaniljestangen. Gem!!! 
  5. Hæld i skoldet, atamonrenset glas.

Når du nu alligevel står med en masse skræller, kernehuse og en kogt vaniljestang, så kan du jo lige så godt lave Æblegele (1 syltetøjsglas):
  1. Hæld skræller og kernehuse i en gryde og dæk med vand.
  2. Skrab kornene ud af vaniljestangen og tilsæt både korn og stænger.
  3. Kog 20 min., si vandet fra og smid skræller og vaniljestænger ud.
  4. Hæld vandet tilbage i gyden og tilsæt 30g sukker pr. dl væske. 
  5. Kog til massen når 107 grader og hæld på skoldet, atamonrenset glas.
Pigerne nyder æblemosen ovenpå havregrøden, til vaflerne og som dessert med knuste makroner og lidt fløde. (Hurtigversion af gammeldags æblekage).
I morgen er det fredag og så må man få dessert efter aftensmaden til Disneysjov.
Prøv opskriften på Gammeldags Æblekage fra Aarstiderne. Den eneste, der smager som mormor lavede den.

Læs mere om genbrug i køkkenet!

En sky af vaffelduft

Min store datter kom luskende ned i køkkenet her til morgen, mens jeg stod klar med stavblenderen så stille som jeg kunne, så de kunne vågne til duften af friskbagte vafler. Sådan en mor er jeg nemlig... I dag!


Vaffelopskriften er fra den gode gamle Helserigtig slankekost fra 1986 og går under navnet Trekornsvafler

Ingredienser til 4 personer (10-12 stk.)
  •  50g cashewnødder
  • 225g havregryn
  • 75g fuldkornsmel
  • 140g majsmel
  • 875g vand
Fremgangsmåde
  1. Blend cashewnødder og havregryn til mel. Tilsæt resten af melet og bland.
  2. Blend videre mens du tilsætter vandet.
  3. Bages på vaffeljern
De blev spist og dyppet i alt, hvad sylteglassene gemte på: Æblemos, æblegelé, hyben-brombær marmelade og mirabel-marmelade. Og så selvfølgelig smør og kanelsukker, det er klart!

Da Herren kom hjem fra arbejde, løb Størstemusen ham i møde med en friskbagt vaffel og råbte "Far, vi blev vækket af en sky af vaffelduft!"

Et tragi-komisk tiltag fra regeringen

"...Fødevareministeriet har nemlig besluttet sig for fremover  IKKE at informere danske forbrugere om, hvilke fødevarer, der indeholder flest pesticider og anden kemi. De udtaler, at disse tal er udeladt for ikke at forvirre forbrugerne. Men metoden som Fødevareministeriet har valgt at anvende, kan faktisk forvirre ganske meget mere end den kan gavne..."
Læs hvad Anette har at sige om regeringens seneste udspil: Mad med mindre kemi.
Med fare for at lyde som en amerikansk konspirationsteoretiker, så ligner det camouflage, så færre forbrugere har indsigt i, hvad der sker med vores varer.
Jeg har alle dage holdt på, at danske varer var bedre end udenlandske, når det kom til sprøjtemidler, men nu kan man jo ikke engang regne med det længere.
KØB ØKOLOGISK!!!!!
Sig NEJ til tilsløring af beviser og JA til ØKOLOGI, DYREVELFÆRD, MILJØ og VORES BØRNS FREMTID.

onsdag den 4. september 2013

Når skruen strammes

Egentlig har det jo altid været både min og Herrens bagtanke, at leve med naturen og af naturen. Men ofte skal der lidt kraftigere midler i brug, før man plukker hyldebær fra de offentlige arealer mellem hjem og børnehave, kører i skoven med det formål at plukke hyben og finde svampe og finder weekendture til den nærmeste strand, hvor der vokser havtorn.

Den drastiske metode vi har valgt herhjemme er, kommunekassen har klemt vores økonomi så stramt, at vi nu må finde de gratis glæder, for at få råd til luksusvarer som marmelade, saft og dessert til vores børn.

Men som sagt. Intet er så galt, at det ikke er godt for noget. Så vi har fået vores penge til at strække længere ved at finde et pluk-selv-sted med frugt. Ved at købe æg og grøntsager direkte fra gårdbutikkerne. Og en masse ture ud i naturen for at gøre brug af alle de gratis glæder.

Lige nu skal jeg ud og lave Mascarpone. Mascarpone er en italiensk friskost, der bl.a. bruges i desserten Tiramisu. Og det må i særdeleshed være en vare, der bliver sparet væk i et skrabet budget, med en kilopris på hele 88kr. Men når fløden nu er på tilbud til 28kr./liter, så bliver det hele lige pludselig meget billigere, kilopris 48kr.

Husk at starte processen et par døgn før, du skal bruge den.

Ingredienser:
  • 1 liter fløde
  • 2 spsk. citronsaft
Jeg har brugt fremgangsmåden fra Max fra Kvalimad:

Hvis du synes Max's videoer er gode, så støt hans site, ved at donere lidt penge til vedligehold.
Dette indlæg er ikke sponsoreret.