Helt præcist 3 måneder siden jeg skrev mit sidste indlæg, som egentlig også bare var et "Undskyld, men jeg er her endnu". I mellemtiden har jeg været højt at flyve og helt i kulkælderen...
Når jeg mærker rigtig efter... Så har jeg haft ustyrligt, usundt travlt.
Så kom jeg til at tænke på: Hvad er egentlig sundhed? Hvornår er man sund? Passer ernæringseksperternes diæter til alle? Hvad med sundhedsstyrelsens vejledninger? De støvede gamle vitaminberegninger er stadig gældende? Hvad med alle de sundhedstrends, der dukker op: Raw-food, stenaldermad, powerfood? Og hvad med sindet? Hvad gør yoga, pilates og mindfullness for din sundhed?
Jeg skal helt sikkert have lavet en hyldest til Chris MacDonald, som er gået hen og blevet lidt af min nye religion. Der var en kæmpe interview med ham i sidste nummer af "Fit Living", som jeg i øvrigt sammen med "I Form" har udbyttet for "Vores Børn" og "Vi forældre" på magasinholderen i entreen.
Bortset fra et par "Shit, børnene er sent hjemme, og vi har ikke lavet mad"-svipsere, har jeg været til zumba hver mandag siden 10. januar. Styrketræning om onsdagen, så vidt muligt, og intentionen om nyt fast zumbahold om fredagen, hvor vores nye latinamerikanske instruktør virkelig får sveden til at pible.
2 måneders sygdomsforløb
15. januar var jeg i Fredericia City Legeland med ungerne. Jeg fik en pandekage med chokolade... Mums... Men på vejen hjem, fik jeg gevaldige mavesmerter. De startede faktisk som trækken i skuldrene. Blev faktisk lidt bekymret, da jeg engang har hørt, at når kvinder får hjerteanfald, er det mere diffust, end når mænd får den der lammelse i venstre arm. Min mand spurgte bekymret til smerterne, men jeg var 100% sikker på, at det ikke var et galdestensanfald. Et smut på skadestuen, der egentlig bare resulterede i en telefonsamtale med vagtlægen, der sendte mig hjem med "det er nok bare maveonde, det er der så mange der har i disse dage!"
17. januar var jeg ved lægen, der kiggede og mærkede i 1 minut, og gav mig Lansoprozol mod mavesyre.
18. januar endnu et smut ved lægen, hvor jeg fik foretaget blodprøver.
19. januar blev jeg indlagt på AMA, hvor jeg endte med at tage mit gode tøj at gå. Kirurgerne ville ikke høre efter, og mente det "nok bare var et galdestensanfald". Min læge havde netop henvist mig hertil, for at få foretaget en mavescanning.
20. januar ultralyd af maven. Ingen galdesten, alle organer intakte og normale.
1. februar samtale med min læge, der var overordenligt bekymret, da både mit kolesteroltal, mit levertal og mit stofskifte var skyhøjt. Vi snakkede lidt frem og tilbage, og han konstaterede stress og deltidssygemelding d.d.
2. februar var jeg til første samtale med min arbejdstilknyttede terapeut. Han er super dygtig, og var meget enig med lægen i deltidssygemeldingen. Jeg havde mange bolde i luften, og selv mine tanker havde så travlt, at jeg ikke fik produceret ret meget.
3. februar forsøgte jeg mig med yoga, for at sætte tempoet ned, men jeg blev mere og mere irriteret, jo mere hun fortalte, hvordan mit åndedræt blev roligere og pulsen faldt. Min puls steg og steg, og jeg kunne ikke være i min krop. Samme aften snakkede jeg med min chef om nedsat tid. Hun ville ikke tage mig ud af undervisningssituationerne, så det var alt det (for mig beroligende) administrative jeg kunne slippe for, og dermed komme ned på 30 timer/uge.
4. februar tilbage til terapeuten, hvor jeg fortalte min nye arbejdsplan, og vi fik snakket lidt om at finde ro. Zumba med vores nye instruktør. Wow hun er god!
15. februar samtale på endokrinologisk. Alle mine tal er indenfor normalområdet. Mit kolesterol bør dog sænkes, da jeg er arveligt betinget. Er henvist til diætist.
16. februar endnu en samtale med terapeuten. Min chef har pålagt mig opgaver, der svarer til en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på over 42 timer. Og jeg har ladet hende gøre det! De ægteskabelige problemer overskygger min professionelle tilgang til mit arbejde. Jeg må få manden med.
21. februar første samtale med terapeuten sammen med min mand. Det gik fantastisk. Vi fortsætter i næste uge.