søndag den 18. januar 2015

Jeg ville da blive en skide god Stand-Up'er...

... jeg laver jo ikke andet end at stå op - når jeg ikke ligger ned...
Med de åndssvagt dårlige reservedele mine forældre fik hutlet sig til i 1980 virker "sid-ned" funktionen simpelthen ikke længere... Det har den faktisk ikke gjort i 3½ år.
Folk kigger underligt på mit smertefulde ansigt, når jeg venter på at komme ind til mit månedlige hypokonderbesøg hos lægen, og tænker "så sæt dig for helvede da ned!" - men det kan jeg ikke, de elendige designer-træstole er kort og godt bygget sådan, at landevejsriddere ikke skal finde på at crashe en helt dag i varmestuen... De havde bare glemt at tage højde for, at min læge faktisk er så grundig og flink og tålmodig, at han er en halv time forsinket, efter den første patient... Og så eskalerer det ellers resten af dagen, hvor han håber på, en patient ikke dukker op, så han evt. har tid til en frokostpause, eller i det mindste kan forsøge at indhente forsinkelsen.

Det hele startede faktisk med en graviditet... Ej, det er alligevel for langt ude, jeg hedder jo ikke Maria - det hele startede med en fyr, på VUC, i tysk... Vidste I godt, at tyske verber er SÅ forbandet kedeligt, at man rent faktisk overvejer at gå i seng med fyren, i stedet for at lave lektier? Og altså, det var jo ikke fordi han var sådan en super lækker tatoveret motorcykelfyr med overarme større end mine lår... Han spillede golf! Og gik med cardigan! Og Ecco-sko! Seriøst!
Mere end et år inde i forholdet skal jeg så med hjem og spise fødselsdagsmiddag hos svigermekanikken. For enden af bordet sidder Patriarken. Den store Alvidende. Ham alle frygter.
Da jeg lidt komisk smider en fødselsdagshilsen fra min egen mor til "svigermor" hen over middagsbordet, farer der en Djævel i manden for enden af bordet!
"Svigermor... og svigerfar! Bare fordi min søn har en bolleveninde, betyder det vel ikke vi er svigerforældre!"
7 år senere startede det hele med en graviditet!
Vi tænkte lidt nonchalant: Vi har hver røget 40 smøger om dagen, gået til vilde drukfester, jeg har taget P-piller i 12 år og han har altid de der lidt for stramme italienske cowboybukser på... Der går sgu nok lidt tid!

Senere har min "Svigerfar" fortalt, at han også kun har haft 2 hit-and-run for at producere 2 sønner... Tak for info, den ku' vi godt ha' brugt lidt før!

Graviditet kan man godt gå hen og blive afhængig af... I hvert fald maven... Jeg har aldrig været federe og alligevel valser jeg stolt rundt i bikini og strutter med dén legemsdel, verden aldrig før har været udsat for - og folk synes den er pæn?! Hallo... Da jeg vejede 20 kg mindre, synes I jeg var fed?!
Vand i kroppen, derimod, det kunne jeg godt have undværet... Altså mine søstre morede sig kosteligt over, at de kunne lave aftryk af ting direkte på huden af mig... Nøgler, kuglepenne, mønter, ja selv sygesikringskortet... Me, not so much!
Til gengæld udviklede min kæreste efterhånden de eftertragtede overarme, da han først skulle bære lænestolen - det eneste jeg kunne sidde og sove i de sidste 3 måneder - op og ned af trappen, og sidenhen var min støtte under 5 timers udvidelsesfase på hospitalet...
Jeg ved ikke, hvor meget jeg vejede til sidst - han gemte vægten væk, da jeg stortudende fortalte ham, at jeg kun var 3 kg fra 3-cifret... Det var pænt af ham...

Hvad er det for en fascination, vi kvinder har af vægte? Og slankekure? Hvad er det for et ideal, vi har skabt for os selv? Gu fanden ku' jeg da også komme tilbage til normalvægt 3 måneder efter fødslen og være i "the best shape of my life", hvis jeg havde et par millioner på bankbogen, var kendt i Hollywood og havde en personlig træner... MEN-DET-HAR-JEG-IKKE!

Og løbetræne? Det kan man sgu ikke rigtigt med bækkenløsning - selvom det ifølge lægevidenskaben er en kvindehysterisk tilstand, der opstår under graviditeten og mirakuløst forsvinder uden mén efter fødslen... Min yngste er 5 år nu... Jeg venter stadig!

Men man skal jo stole på lægerne! Derfor hænger jeg også stortudende i telefonen til vagtlægen hver lørdag aften, når min datters temperatur er steget en halv grad. Når jeg googler det, kan hun jo have alt fra leukæmi og blødende tyktarmsbetændelse til gul feber, malaria og tyfus!
Og lægen starter sin Pop-quiz: "Spiser hun normalt" - og der tænker jeg straks: Nej, for helvede, hun gider kun æde pølser, pålægschokolade og vingummibamser - der er noget seriøst galt med det barn!
"Er hendes afføring normal?" - og jeg sidder jo troligt på taburetten, hver gang min datter laver Bumme-lum, for at sniffe dampe, mærke teksturen og nappe en smagsprøve, for at opdage den mindste lille forandring.
Og efter en omgang 20 spørgsmål til professoren, kan man være helt sikker på følgende anbefalinger: "Giv hende en panodil" og "Kontakt egen læge i morgen, hvis det ikke er gået over!"
Hvorfor helvede tager den uddannelse 6 år?

mandag den 5. januar 2015

Årets første blogindlæg UDEN forsætter, men jeg fortsætter!

Jeg kan godt lide nytår, som i fest og farver, krudt og konfetti, vidunderlig mad, hjemmelavet kransekrage, glade børn, overdådige kjoler og alt for meget Asti (gider ikke champagne).


I år holdt vi helt ekstraordinært nytår hos Rosinerne. De havde fået sne! SNYD... Men vi slæbte da bare kælken med og scorede os dermed år 2014's første kælketur lige inden året sluttede.



Rosinernes mor er super god til at aktivere børnene med leg og spil og maleri... Moderen får helt sved på panden over den ro hun lægger for dagen, når 4 malingsplettede børn skriger efter mere maling og flere pensler...


Men hun tænker sikkert det samme om mig, når jeg bager kransekager og lader dem pynte den med 8 forskellige farver.


Herrerne aktiverede børnene på legeplads og jordhøje et par timer midt på dagen, så vi kunne smide benene op med te og hyggesnakke. Dejligt.


Menuen bestod af Blinis med kaviar, rødløg og creme fraiche samt Krondyrkølle-steg med pommes frites og whiskysauce. Ungerne spiste fiskepinde, pommes frites, grøntsagsstave og chips. Desserten bestod af Vebbestrups økologiske stracciatella samt hjemmelavet appelsinsorbet.



Er der ikke noget dårligt at sige om nytåret, tænker du?
Jo... Den evige tvangshandling, at tænke tilbage på året, der er gået, og tænke fremad på året, der kommer. Og hvad så? Hver eneste dag er en ny dag, og hver eneste dag, kan du vælge at tage fat om roden til alt dit onde og ændre det.
Den største grund til, jeg ikke tror på nytårsforsætter er, at hvis man altid skal vente på den sidste smøg, næste mandag, efter weekenden eller det nye år, så mener man det i virkeligheden ikke. Det er blot et ønske for dit stille sind, men du har ikke viljen med.

Skæbnen vi så... At jeg faktisk er kommet i besiddelse af (endnu) hemmelig information, og derfor skal jeg helst tabe min 10 kg inden 1. juli. Nej, der kommer ikke flere børn på bloggen
Nyheden ankom 23. december, og det var oplagt at vente til al julehalløjet var overstået, med at sætte fuldt ind med ændringen. Men det valgte jeg så, ikke at gøre!

Jeg startede med en kampvægt på 74,6 kg onsdag d. 26. december, julefrokosternes hellige dag, og gik all-in. Nu skal der *sat'me* smides kilo! Faktisk skal der smides 12,6 kg, for jeg "løj" lidt om min vægt, da aftalen kom i hus.

Så i dag, på trods af russisk besøg, er jeg på "startvægten" 72 kg og jeg har intentioner om at fortsætte... Ikke som i forsæt, men som i fortsæt!

Derfor vil I nok ane en stor mængde LCHF-opskrifter, da det er min base (uden at være fanatiker), men sukker og mel er absolut mine værste fjender...

Min nye Go-To opskrift, når Herren bager boller, er Oopsies. Der findes utallige udgaver på nettet, men den første jeg faldt over var Janes. Jeg er dog hverken i besiddelse af sesammel eller flødeost, så her kommer min version:

Oopsies (6 stk.) LCHF-opskrift
3 æg, delt i hvider og blommer
100g skyr
1 tsk. bagepulver
2 tsk. Husk loppefrøskaller
lidt salt
sesamfrø til drys
  1. Pisk æggehviderne stive... Som i HELT stive! 
  2. Mix æggeblommer, skyr, bagepulver, salt og Husk i en skål, sørg for der ikke er klumper. 
  3. Læg 6 fine klatter på en bageplade og drys med sesam - eller hvad du nu har lyst til. 
  4. Bag ca. 25 min. ved 150 grader.

Bollekrise afværget!


En anden fjollet idé jeg har fået er: SKAL man bruge brød??? Kan man ikke bruge kål?


Og så har jeg lånt min svigermors juicer...



Den du ser herover hedder Green Light og består kun af de 4 ingredienser. Jeg skal dog eksperimentere lidt med den der broccoli... Synes den er lidt bitter...

Hvis du har lyst til at lade dig inspirere af mine idéer/opskrifter, kan du downloade min madplan herunder.
Madplan Uge 2