fredag den 8. maj 2015
mandag den 23. februar 2015
Jeg er her stadig... bare kig godt efter...
Jeg er jo lige HER!
Her skriver jeg om
Desuden deler jeg som vanligt masser af opskrifter
Her skriver jeg om
- Vores vinterferieuge og MGP-festen
- Tanker efter MGP-festen
- Fastelavn
- Balletten "Dina på Eventyr"
- Hvordan man laver mad med børn og
- Økologiske tanker om København
Desuden deler jeg som vanligt masser af opskrifter
torsdag den 12. februar 2015
Jeg flytter...
Jeg KNUS-elsker min blog...
Men der er nogle ting, jeg savner... nogle indstillinger, nogle nørderi-muligheder osv.
Så jeg har efter lidt legetid besluttet mig...
Jeg har flyttet alle mine gamle indlæg over på min nye blog
Der er en overgangsperiode, hvor link stadig henviser til den gamle side... der er maaaange links og maaaange billeder, der skal flyttes :-)
Kom over og besøg mig...
Og tag dine venner med...
Jeg er altid klar med kaffe på kanden og friskbagt kage ;-)
Jeg kan mærke, jeg afslutter mit liv som blogspot'er med en FEST...
Hold øje med en snarlig fantastisk Give Away!!!
Men der er nogle ting, jeg savner... nogle indstillinger, nogle nørderi-muligheder osv.
Så jeg har efter lidt legetid besluttet mig...
Jeg flytter hjemmefra...
Kom over og besøg mig...
Og tag dine venner med...
Jeg er altid klar med kaffe på kanden og friskbagt kage ;-)
Jeg kan mærke, jeg afslutter mit liv som blogspot'er med en FEST...
Hold øje med en snarlig fantastisk Give Away!!!
tirsdag den 10. februar 2015
Falafler er så ikke LCHF...
Jeg prøvede jo ikke at være for fanatisk. Der skulle være plads til "almindelig fornuftig mad"...
Men er det nu også fornuftigt?
Hver eneste gang jeg "falder i" og spiser kulhydrater, selv de sunde af slagsen, så har jeg cravings efter mere sødt og føler mig ikke rigtig mæt.
I går var ingen undtagelse.
Storemusen havde maddag og havde valgt at lave falafler med tzatziki. Og lad mig lige slå fast - I nailed those falafles yesterday!!! De bedste, jeg NOGENSINDE har lavet.
Jeg nåede faktisk at spise 20 små falafler, før det slog mig: Det er det største måltid, jeg har spist i 3 uger! Der er noget galt...
Og ganske rigtigt... 115g kulhydrater lige der!
For pokker da også...
Åh, og jeg kan så stadig ikke finde ud af at skrive daglige, eller i det mindste hver 2. dag. Faktisk startede jeg det her indlæg med falaflerne i onsdags... Ja, døm mig bare...
Og igen... Det er ikke, fordi jeg ikke laver mad i rigelige mængder og en masse nye opskrifter, jeg har bare så meget hyr med nye opskrifter og at alt skal laves fra bunden, så jeg glemmer fuldstændig at tage billeder også... Og det er altså lidt plat at skrive blogindlæg om mad uden fotos.
Ej, det er løgn... Jeg har faktisk et billede af min Ceasar Salad Sandwich fra i tirsdags.
Og faktisk har jeg også et billede af en lækker lille cupcake, som min venindes syge datter fik bakset sammen, da jeg passede hende et par timer i mandags.
Vi sad og så Kagekampen i tv. Dagens udfordring var at bage med grøntsager. Én af deltagerne talte om, hvor svært det var at bage med noget så ukonventionelt som rødbede, og jeg undrede mig...
Rødbede? Jeg bager da tit rødbede-chokolade-kage... Er det virkelig ukonventionelt og svært?
Prøv selv... jeg synes, det er nemt...
Rødebede-chokolade-cupcakes (8 stk.)
100g mørk chokolade (jeg bruger normalt 86%, men "børneversionen" er max. 70%)
50g smør, saltet
1 æg
50g rørsukker
50g fuldkornshvedemel
1 tsk. bagepulver
75g rødbede, skrællet og revet
Men er det nu også fornuftigt?
Hver eneste gang jeg "falder i" og spiser kulhydrater, selv de sunde af slagsen, så har jeg cravings efter mere sødt og føler mig ikke rigtig mæt.
I går var ingen undtagelse.
Storemusen havde maddag og havde valgt at lave falafler med tzatziki. Og lad mig lige slå fast - I nailed those falafles yesterday!!! De bedste, jeg NOGENSINDE har lavet.
Jeg nåede faktisk at spise 20 små falafler, før det slog mig: Det er det største måltid, jeg har spist i 3 uger! Der er noget galt...
Og ganske rigtigt... 115g kulhydrater lige der!
For pokker da også...
Åh, og jeg kan så stadig ikke finde ud af at skrive daglige, eller i det mindste hver 2. dag. Faktisk startede jeg det her indlæg med falaflerne i onsdags... Ja, døm mig bare...
Og igen... Det er ikke, fordi jeg ikke laver mad i rigelige mængder og en masse nye opskrifter, jeg har bare så meget hyr med nye opskrifter og at alt skal laves fra bunden, så jeg glemmer fuldstændig at tage billeder også... Og det er altså lidt plat at skrive blogindlæg om mad uden fotos.
Ej, det er løgn... Jeg har faktisk et billede af min Ceasar Salad Sandwich fra i tirsdags.
Og faktisk har jeg også et billede af en lækker lille cupcake, som min venindes syge datter fik bakset sammen, da jeg passede hende et par timer i mandags.
Vi sad og så Kagekampen i tv. Dagens udfordring var at bage med grøntsager. Én af deltagerne talte om, hvor svært det var at bage med noget så ukonventionelt som rødbede, og jeg undrede mig...
Rødbede? Jeg bager da tit rødbede-chokolade-kage... Er det virkelig ukonventionelt og svært?
Prøv selv... jeg synes, det er nemt...
Rødebede-chokolade-cupcakes (8 stk.)
100g mørk chokolade (jeg bruger normalt 86%, men "børneversionen" er max. 70%)
50g smør, saltet
1 æg
50g rørsukker
50g fuldkornshvedemel
1 tsk. bagepulver
75g rødbede, skrællet og revet
- Smelt smør og rør chokoladen ud heri.
- Pisk æg og sukker.
- Tilsæt chokolademassen.
- Tilsæt de øvrige ingredienser og bland godt.
- Hæld i forme og bag midt i ovnen 20 min. ved 175 grader.
Her serveret med en creme rørt af smør, flødeost, flormelis, en dråbe hindbærsmag og 1-2 dråber rød frugtfarve, sprayet med spiselig guldspray og drysset med frysetørret hindbær.
Fredag afholdt skolen deres årlige fastelavnsfest og Størstemusen skulle naturligvis være Elsa, da hun jo har fået den smukkeste kjole i julegave af Moster Muffin fra Irland. Det glæder mig meget, at skolen holder sig til en juice og en fastelavnsbolle i stedet for de mange slikorgier man ser mange steder. Og må jeg klappe i mine små hænder, når pigebarnet kommer hjem med en tom madkasse, bortset fra størstedelen af den "klamme" færdig-fastelavnsbolle?
Lørdag aften spiste vi en slags mexicansk kalkunburger med nachos. Min LCHF-version var som salat med kalkunbøf og uden nachos, men med masser af salsa og avocado.
tirsdag den 3. februar 2015
Når mor LowCarber...
...skruer resten af familien også forbruget af sukker ned. I hvert fald i hverdagene...
Bollerne bager Herren stadig, men der må man sno sig, sagde ålen...
Jeg bager ofte Oopsies - små flade skybrød, der smager herligt med ost og peberfrugt og mætter SÅ meget!
Pizza er én af de helt store syndere - og desværre en elsket ret blandt mine (og de fleste andre) børn.
Der er mange bud på blomkålspizza i blogland, jeg har valgt Kathes, da den så super lækker og sprød ud.
Blomkålspizza (2 portioner)
200g blomkål, revet
1 æg
75g parmesan, fintrevet
1 spsk. Husk loppefrø
salt
oregano
Fyld (jeg brugte tomatpuré, champignonskiver, skinke, mozzarella og syltet peberfrugt)
Bollerne bager Herren stadig, men der må man sno sig, sagde ålen...
Jeg bager ofte Oopsies - små flade skybrød, der smager herligt med ost og peberfrugt og mætter SÅ meget!
Pizza er én af de helt store syndere - og desværre en elsket ret blandt mine (og de fleste andre) børn.
Der er mange bud på blomkålspizza i blogland, jeg har valgt Kathes, da den så super lækker og sprød ud.
Blomkålspizza (2 portioner)
200g blomkål, revet
1 æg
75g parmesan, fintrevet
1 spsk. Husk loppefrø
salt
oregano
Fyld (jeg brugte tomatpuré, champignonskiver, skinke, mozzarella og syltet peberfrugt)
- Bland blomkål, æg, parmsean, loppefrø, salt og oregano.
- Glat det ud på bagepapir og bag ved 200 grader i ca. 30 min.
- Fordel fyld og bag endnu 10 min. ved 22 grader..
- Der var nok til både aftensmad og frokost næste dag
Et andet problem, der nemt kan opstå i vores familie er pasta, pasta, pasta... Mine børn ELSKER pasta... Hell, JEG elsker pasta... Søde Jette har løst mit store maddilemma.
Pofiber-pasta (nok til 3 portioner)
2 æg
75g flødeost naturel
15g parmesan, revet
1 spsk. trøffelolie
1 spsk. citronsaft
salt
9g pofiber (kartoffelfiber)
- Alle ingredienser, undtagen pofiber, blandes sammen. Jeg brugte bare stavblenderen...
- Mix pofiber i, smør dejen ud i et jævnt lag på en bageplade med bagepapir. (Brugte i denne sammenhæng "ægte" bagepapir, og ikke de genbrugelige jeg plejer - fordi, det er nemmere at klippe pastaen, når det stadig hænger på papiret)
- Bag ved 150 grader i 10 min.
- Køl let og pensl lidt med olie. Kan sagtens opbevares et par dage i køleskabet.
Herefter laves lasagne som vanligt med kødsauce og bechamelsauce.
Normalt opbager jeg smør og mel, når jeg laver bechamelsauce, men det har Jette også et bud på. Hun har i det hele taget utrolig mange fantastiske LCHF opskrifter.
Storemusen har jo maddag hver onsdag. Og i onsdags lavede hun tacos med tørristet kød, salsa, cheddar og masser af friske grøntsager.
Tacos... Øv... Det er jo kulhydrater...
Katrine har svaret... Ost... Så en blanding af revet cheddar og revet parmesan, og så lavede jeg lige nogle super fantastiske tacoskåle... (som var så bløde, at de klappede sammen - men de smagte godt)
Broccoli er super sundt og jeg elsker nye måder at bruge denne vidunderlige grøntsag på. Og da jeg så havde et stort stykke cheddar til overs efter Størstemusens Tacos-aften bragte Kelly mine tanker på denne her vidunderlige suppe.
Broccoli-cheddar-suppe (2 portioner)
3½ dl kyllingebouillon
250g broccoli i mindre stykker
20g smør
1 dl fløde
75g flødeost naturel
100g cheddar, revet
- Kog broccolien mør i kyllingebouillon.
- Smelt smør, fløde, flødeost og cheddar i en gryde.
- Blend broccolien og tilsæt både mos og bouillon til ostemassen.
- Smag til med salt.
Jeg synes alligevel, jeg manglede lidt brød... Kathe giver sit bud på et hurtigt brød.
Eigtie (1 brød)
1 æg
20g mayonnaise
8g pofiber
2g bagepulver
salt
- Pisk alle ingredienserne sammen.
- Hæld ud på et stykke bagepapir, på en tallerken og smid den i mikroovnen 2 min.
- BA-DA-BUM! Så er der brød til suppen!
Kan vi ikke klare endnu en suppe?
Hver eneste gang vi får kylling i vores Crockpot er der den mest vidunderlige bouillon tilbage i gryden - og den skal jo bruges.
Børnene foretrækker den ren med fuldkornsnudler, ærter og lidt fløde.
Jane Faeber har i sin bog "LCHF - Spis dig mæt og glad" et bud på en flot thailandsk suppe. Den har jeg gjort lidt til min egen, den er simpelthen vidunderlig.
Thailandsk suppe (4 portioner)
3 spsk. kokosolie
2 fed hvidløg, finthakket
1 tsk. rød karrypasta
1 lille løg, hakket
1½ gulerod i tern
15g ingefær, fintrevet
1 peberfrugt i tern
200g broccoli i tern og små buketter
revet skal fra ½ citron
chili efter smag
½ liter hønsebouillon
1 dåse kokosmælk (både det tykke og det tynde)
1 spsk. sojasauce
1 tsk. fiskesauce
saft fra ½ lime
salt
gurkemeje
- Steg hvidløg, karrypasta, løg, gulerod og ingefær blanke og møre i kokosolie.
- Tilsæt de øvrige ingredienser og lad det simre 20 min.
- Blend suppen og server.
Jeg slutter af for i aften.
Men jeg vender frygteligt tilbage i morgen med et par desserter.
Men jeg vender frygteligt tilbage i morgen med et par desserter.
mandag den 2. februar 2015
Det er ikke fordi, jeg ikke laver mad...
Faktisk har jeg lavet mere end almindeligt mange nye opskrifter, da jeg LowCarber den for vildt...
Problemet er, alt skal laves fra bunden... så glemmer jeg at ta billeder af det (en del af maden er også lidt BLAH-farvet), men jeg har masser af gode opskrifter.
Jeg smider en god bunke LCHF-opskrifter ind i aften...
Kom tilbage og læs opskrifter på:
*Blomkålspizza
*Lasagne (LCHF pasta)
*Briccoli-cheddar-suppe
*Eighties brød i mikroovnen
*Tacos
*Thailandsk suppe
*Varme drikke til morgenmad
*Pannacotta med ribsgelé og
*Wanna-be-Bounty
søndag den 18. januar 2015
Jeg ville da blive en skide god Stand-Up'er...
... jeg laver jo ikke andet end at stå op - når jeg ikke ligger ned...
Med de åndssvagt dårlige reservedele mine forældre fik hutlet sig til i 1980 virker "sid-ned" funktionen simpelthen ikke længere... Det har den faktisk ikke gjort i 3½ år.
Folk kigger underligt på mit smertefulde ansigt, når jeg venter på at komme ind til mit månedlige hypokonderbesøg hos lægen, og tænker "så sæt dig for helvede da ned!" - men det kan jeg ikke, de elendige designer-træstole er kort og godt bygget sådan, at landevejsriddere ikke skal finde på at crashe en helt dag i varmestuen... De havde bare glemt at tage højde for, at min læge faktisk er så grundig og flink og tålmodig, at han er en halv time forsinket, efter den første patient... Og så eskalerer det ellers resten af dagen, hvor han håber på, en patient ikke dukker op, så han evt. har tid til en frokostpause, eller i det mindste kan forsøge at indhente forsinkelsen.
Det hele startede faktisk med en graviditet... Ej, det er alligevel for langt ude, jeg hedder jo ikke Maria - det hele startede med en fyr, på VUC, i tysk... Vidste I godt, at tyske verber er SÅ forbandet kedeligt, at man rent faktisk overvejer at gå i seng med fyren, i stedet for at lave lektier? Og altså, det var jo ikke fordi han var sådan en super lækker tatoveret motorcykelfyr med overarme større end mine lår... Han spillede golf! Og gik med cardigan! Og Ecco-sko! Seriøst!
Mere end et år inde i forholdet skal jeg så med hjem og spise fødselsdagsmiddag hos svigermekanikken. For enden af bordet sidder Patriarken. Den store Alvidende. Ham alle frygter.
Da jeg lidt komisk smider en fødselsdagshilsen fra min egen mor til "svigermor" hen over middagsbordet, farer der en Djævel i manden for enden af bordet!
Vi tænkte lidt nonchalant: Vi har hver røget 40 smøger om dagen, gået til vilde drukfester, jeg har taget P-piller i 12 år og han har altid de der lidt for stramme italienske cowboybukser på... Der går sgu nok lidt tid!
Senere har min "Svigerfar" fortalt, at han også kun har haft 2 hit-and-run for at producere 2 sønner... Tak for info, den ku' vi godt ha' brugt lidt før!
Graviditet kan man godt gå hen og blive afhængig af... I hvert fald maven... Jeg har aldrig været federe og alligevel valser jeg stolt rundt i bikini og strutter med dén legemsdel, verden aldrig før har været udsat for - og folk synes den er pæn?! Hallo... Da jeg vejede 20 kg mindre, synes I jeg var fed?!
Vand i kroppen, derimod, det kunne jeg godt have undværet... Altså mine søstre morede sig kosteligt over, at de kunne lave aftryk af ting direkte på huden af mig... Nøgler, kuglepenne, mønter, ja selv sygesikringskortet... Me, not so much!
Til gengæld udviklede min kæreste efterhånden de eftertragtede overarme, da han først skulle bære lænestolen - det eneste jeg kunne sidde og sove i de sidste 3 måneder - op og ned af trappen, og sidenhen var min støtte under 5 timers udvidelsesfase på hospitalet...
Jeg ved ikke, hvor meget jeg vejede til sidst - han gemte vægten væk, da jeg stortudende fortalte ham, at jeg kun var 3 kg fra 3-cifret... Det var pænt af ham...
Hvad er det for en fascination, vi kvinder har af vægte? Og slankekure? Hvad er det for et ideal, vi har skabt for os selv? Gu fanden ku' jeg da også komme tilbage til normalvægt 3 måneder efter fødslen og være i "the best shape of my life", hvis jeg havde et par millioner på bankbogen, var kendt i Hollywood og havde en personlig træner... MEN-DET-HAR-JEG-IKKE!
Og løbetræne? Det kan man sgu ikke rigtigt med bækkenløsning - selvom det ifølge lægevidenskaben er en kvindehysterisk tilstand, der opstår under graviditeten og mirakuløst forsvinder uden mén efter fødslen... Min yngste er 5 år nu... Jeg venter stadig!
Men man skal jo stole på lægerne! Derfor hænger jeg også stortudende i telefonen til vagtlægen hver lørdag aften, når min datters temperatur er steget en halv grad. Når jeg googler det, kan hun jo have alt fra leukæmi og blødende tyktarmsbetændelse til gul feber, malaria og tyfus!
Og lægen starter sin Pop-quiz: "Spiser hun normalt" - og der tænker jeg straks: Nej, for helvede, hun gider kun æde pølser, pålægschokolade og vingummibamser - der er noget seriøst galt med det barn!
"Er hendes afføring normal?" - og jeg sidder jo troligt på taburetten, hver gang min datter laver Bumme-lum, for at sniffe dampe, mærke teksturen og nappe en smagsprøve, for at opdage den mindste lille forandring.
Og efter en omgang 20 spørgsmål til professoren, kan man være helt sikker på følgende anbefalinger: "Giv hende en panodil" og "Kontakt egen læge i morgen, hvis det ikke er gået over!"
Hvorfor helvede tager den uddannelse 6 år?
Med de åndssvagt dårlige reservedele mine forældre fik hutlet sig til i 1980 virker "sid-ned" funktionen simpelthen ikke længere... Det har den faktisk ikke gjort i 3½ år.
Folk kigger underligt på mit smertefulde ansigt, når jeg venter på at komme ind til mit månedlige hypokonderbesøg hos lægen, og tænker "så sæt dig for helvede da ned!" - men det kan jeg ikke, de elendige designer-træstole er kort og godt bygget sådan, at landevejsriddere ikke skal finde på at crashe en helt dag i varmestuen... De havde bare glemt at tage højde for, at min læge faktisk er så grundig og flink og tålmodig, at han er en halv time forsinket, efter den første patient... Og så eskalerer det ellers resten af dagen, hvor han håber på, en patient ikke dukker op, så han evt. har tid til en frokostpause, eller i det mindste kan forsøge at indhente forsinkelsen.
Det hele startede faktisk med en graviditet... Ej, det er alligevel for langt ude, jeg hedder jo ikke Maria - det hele startede med en fyr, på VUC, i tysk... Vidste I godt, at tyske verber er SÅ forbandet kedeligt, at man rent faktisk overvejer at gå i seng med fyren, i stedet for at lave lektier? Og altså, det var jo ikke fordi han var sådan en super lækker tatoveret motorcykelfyr med overarme større end mine lår... Han spillede golf! Og gik med cardigan! Og Ecco-sko! Seriøst!
Mere end et år inde i forholdet skal jeg så med hjem og spise fødselsdagsmiddag hos svigermekanikken. For enden af bordet sidder Patriarken. Den store Alvidende. Ham alle frygter.
Da jeg lidt komisk smider en fødselsdagshilsen fra min egen mor til "svigermor" hen over middagsbordet, farer der en Djævel i manden for enden af bordet!
"Svigermor... og svigerfar! Bare fordi min søn har en bolleveninde, betyder det vel ikke vi er svigerforældre!"7 år senere startede det hele med en graviditet!
Vi tænkte lidt nonchalant: Vi har hver røget 40 smøger om dagen, gået til vilde drukfester, jeg har taget P-piller i 12 år og han har altid de der lidt for stramme italienske cowboybukser på... Der går sgu nok lidt tid!
Senere har min "Svigerfar" fortalt, at han også kun har haft 2 hit-and-run for at producere 2 sønner... Tak for info, den ku' vi godt ha' brugt lidt før!
Graviditet kan man godt gå hen og blive afhængig af... I hvert fald maven... Jeg har aldrig været federe og alligevel valser jeg stolt rundt i bikini og strutter med dén legemsdel, verden aldrig før har været udsat for - og folk synes den er pæn?! Hallo... Da jeg vejede 20 kg mindre, synes I jeg var fed?!
Vand i kroppen, derimod, det kunne jeg godt have undværet... Altså mine søstre morede sig kosteligt over, at de kunne lave aftryk af ting direkte på huden af mig... Nøgler, kuglepenne, mønter, ja selv sygesikringskortet... Me, not so much!
Til gengæld udviklede min kæreste efterhånden de eftertragtede overarme, da han først skulle bære lænestolen - det eneste jeg kunne sidde og sove i de sidste 3 måneder - op og ned af trappen, og sidenhen var min støtte under 5 timers udvidelsesfase på hospitalet...
Jeg ved ikke, hvor meget jeg vejede til sidst - han gemte vægten væk, da jeg stortudende fortalte ham, at jeg kun var 3 kg fra 3-cifret... Det var pænt af ham...
Hvad er det for en fascination, vi kvinder har af vægte? Og slankekure? Hvad er det for et ideal, vi har skabt for os selv? Gu fanden ku' jeg da også komme tilbage til normalvægt 3 måneder efter fødslen og være i "the best shape of my life", hvis jeg havde et par millioner på bankbogen, var kendt i Hollywood og havde en personlig træner... MEN-DET-HAR-JEG-IKKE!
Og løbetræne? Det kan man sgu ikke rigtigt med bækkenløsning - selvom det ifølge lægevidenskaben er en kvindehysterisk tilstand, der opstår under graviditeten og mirakuløst forsvinder uden mén efter fødslen... Min yngste er 5 år nu... Jeg venter stadig!
Men man skal jo stole på lægerne! Derfor hænger jeg også stortudende i telefonen til vagtlægen hver lørdag aften, når min datters temperatur er steget en halv grad. Når jeg googler det, kan hun jo have alt fra leukæmi og blødende tyktarmsbetændelse til gul feber, malaria og tyfus!
Og lægen starter sin Pop-quiz: "Spiser hun normalt" - og der tænker jeg straks: Nej, for helvede, hun gider kun æde pølser, pålægschokolade og vingummibamser - der er noget seriøst galt med det barn!
"Er hendes afføring normal?" - og jeg sidder jo troligt på taburetten, hver gang min datter laver Bumme-lum, for at sniffe dampe, mærke teksturen og nappe en smagsprøve, for at opdage den mindste lille forandring.
Og efter en omgang 20 spørgsmål til professoren, kan man være helt sikker på følgende anbefalinger: "Giv hende en panodil" og "Kontakt egen læge i morgen, hvis det ikke er gået over!"
Hvorfor helvede tager den uddannelse 6 år?
Abonner på:
Opslag (Atom)