Den eneste grund til, at jeg overhovedet kommer ud af fjerene på sådan en dag, er at hvis jeg afleverer ungerne i skole og børnehave, kan jeg sove på sofaen til de skal hentes igen!
Dagen i går... however... var fantastisk! Og det vil jeg ligge og drømme om på min sofa i dag.
Alle vores fine køkkenmaskiner og gadgets hjalp mig til at være super-produktiv i køkkenet.
Det startede egentlig allerede mandag aften, da jeg var småsulten, men kun kunne finde på en hel masse *CRAP* at putte i hovedet. Jeg nåede endda at hælde cornflakes OP i tallerkenen... For så at hælde det retur igen, spise en håndfuld tomater og gå i seng.
Det første, jeg kunne komme i tanke om var hjemmelavet rugbrød. Jeg har en FANTASTISK opskrift liggende i min mappe, men #1 Den er fuld af sukker og #2 Den er 3 dage undervejs...
Efter lidt google-search faldt jeg over Weekendbagerens blog. Men da jeg fik byttet om på krukken med fuldkornsmel og rugmel OG manglede knækket rug, besluttede jeg mig for at lave min egen version. Jeg havde under alle omstændigheder besluttet mig for at ændre i hvedemels-situationen, til noget á la havregryn, rismel noget...
Rugbrød a la Weekendbageren
2-3 dl surdej (jeg elsker min surdej)
1 gammel nissebajer fra skuret
400g fuldkornsmel
400g fuldkornsrugmel
45g sukkerroesirup (eller maltsirup, når den anden er tom!)
9 dl vand
---
300g ruggryn (med 20% havregryn)
100g græskarkerner
100g solsikkekerner
100g hørfrø
30g salt
- Bland surdej, øl, sukker, vand og mel. Bland godt (evt. på røremaskine) og tag 2-3 dl dej fra igen. Læg tilbage i krukken i køleskabet (eller på køkkenbordet, hvis du er sådan én).
- Tilsæt de øvrige ingredienser og bland det hele sammen.
- Portionen giver 2 stk. 1300g brød, som jeg sætter til hævning i Tefal Jamie Oliver silikoneform, den har alle de gode karakteristika fra silikoneforme, men har stabil ramme og brødet flyder derfor ikke ud. [Nej, jeg får ikke sponsorpenge. Ja tak, Tefal, I må gerne kontakte mig!]
- Jeg lod dejen hæve 10 timer på køkkenbordet under et klæde.
- Brødene blev bagt nederst i ovnen ved 200 grader i 55 min. (Hold øje med det, tiden kan variere fra ovn til ovn. Stik evt. termometer ned i og mål kernetemperaturen, der bør være 97 grader.
- Lad brødene køle af i formen på en rist en times tid. Så tages de ud af formene og lægges på skorpen på risten en times tid. Til sidst pakkes de ind i viskestykker og så må man gå maverumlende i seng og vente på at vækkeuret ringer!
Og må jeg så lige tilføje, at brødet smager absolut perfekt! Det er sprødt udenpå, tilpas salt og sødt og saftigt indeni. Ulempen? Det smager usandsynligt godt med bare smør.... som kage...
Men med næsten 24 timers ventetid i sigte manglede jeg stadig et brød!
Årh, det er længe siden jeg har bagt knækbrød. Det er simpelthen SÅ nemt. Minimum arbejde!
Opskriften finder du HER.
Har stadig brug for et brød til aftensmaden...
Jeg har lånt en bog på biblioteket:
Opskriften finder du HER.
Har stadig brug for et brød til aftensmaden...
Jeg har lånt en bog på biblioteket:
Der er mange fantastiske opskrifter i bogen, men det er især "Mandelkagen", som ungerne er vilde med. Brødet smager fantastisk både med et tyndt lag forårshonning og som tilbehør til gullasch.
Og nu vi taler om gullasch, Gulyás er en ungarsk middelalderret, der består af kød, grøntsager og paprikasuppe. Den serveres med alt fra brød, pasta og ris til kartoffelmos og kroquetter. Ægte gullasch laves med kød på ben, så gelatinen fra benene kan jævne suppen. Jeg har herunder opskriften på den såkaldte falske gullasch.
Hamisgulyás (Falsk Gullasch)
2 spsk. olivenolie
500g skært oksekød (tern eller strimler)
1 løg i tern
1 rød peberfrugt i store tern
2 fed hvidløg, fintsnittede
2-3 dl mosede tomater
1 spsk. paprika (den milde version til børn, rosenpaprika til voksne)
1 dl vand
- Steg kødet i 1 spsk. olivenolie. Tag kødet ud af gryden og drys med paprika.
- Steg grøntsagerne klare i 1 spsk. olivenolie. Tilsæt kødet og de øvrige ingredienser.
- Lad suppen simre mindst 1 time, gerne mere alt efter kvaliteten af udskæringen.
- Her blev suppen serveret med LCHF formbrød og pastinakmos.
- Pastinakmosen (til 2 voksne) blev lavet af 5 kogte pastinakker, drænet og moset med 2 spsk. smør, 1 spsk. frisk timian og 2-3 spsk. soyafløde.
Kødet var den sidste pakke fra sidste års slagtning på Nørregård. Lige i tide. Jeg skal nemlig ud og hente friskslagtet sommerkød i morgen.
foto lånt af Nørregård |
Da pigerne kom hjem var ovnen stadig varm, og jeg fik lyst til at forkæle os alle sammen lidt. Hvad med småkager? Altså sunde småkager...
Google, google, google... Jeg komponerede min egen småkage ved at mixe en LCHF-småkage med chokoladestykker og en fedtfattig havregrynssmåkage.
Vi kunne jo kalde dem...
Quick Frugal Cookies [24 stk.]
25g smør, blødgjort
1 dl æblemos
½ dl stevia
½ dl sukkerroesirup (fejlkøbet skal jo bruges inden jeg kan åbne min lækre maltsirup)
1 optøet pasteuriseret æggeblomme
2½ dl mandelmel
3 dl havregryn
½ tsk. salt
½ tsk. bagepulver
50g hakket mørk chokolade (mindst 70%)
Google, google, google... Jeg komponerede min egen småkage ved at mixe en LCHF-småkage med chokoladestykker og en fedtfattig havregrynssmåkage.
Vi kunne jo kalde dem...
Quick Frugal Cookies [24 stk.]
25g smør, blødgjort
1 dl æblemos
½ dl stevia
½ dl sukkerroesirup (fejlkøbet skal jo bruges inden jeg kan åbne min lækre maltsirup)
1 optøet pasteuriseret æggeblomme
2½ dl mandelmel
3 dl havregryn
½ tsk. salt
½ tsk. bagepulver
50g hakket mørk chokolade (mindst 70%)
- Opvarm ovnen til 190 grader.
- Blend smør, æblemos, sukker og æg.
- Bland mel, havregryn, salt og bagepulver og bland i dejen.
- Tilsæt hakket chokolade og sæt klatter af det på bageplade med bagepapir.
- Bag 10 min. og lad dem køle af på risten.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Umm Happy Happy Happy.... Tell Me'bout it!