Guru: Charlotte Hartvig

Sådan retter du op på en 'fed' aften


Vil man holde den slanke linje, er det svært at deltage i alt for mange overdådige festmiddage og restaurantbesøg med venner, bekendte og firma-forbindelser.

For hvordan opfylder man sit ønske om at spise sundt, uden at virke som en lyseslukker eller endda medbringe sin egen mad?
Det spørgsmål har optaget diætist Charlotte Hartvig, som gennem sit job har mødt mange mennesker, der har haft svært ved at klare sig gennem forretningsmiddage og højtider uden at få ekstra sul på sidebenene.

Hun har derfor skrevet sine bud på, hvilke madvarer, man skal gå efter, når man spiser ude i bogen ”Skrump dig glad.” Her er hendes gode råd:

1. Sund mad på restaurant

Er du inviteret til middag på en restaurant, har Charlotte Hartvig flere bud på, hvordan du sparer på kalorierne:
Man kan med fordel vælge at spise et stykke magert kød som engelsk bøf, okse-, kalve- og svinemørbrad eller kyllingeschnitzel på 150 gram. Det indeholder nemlig kun omkring 200 kalorier.
Dertil kan man bestille grøntsager og kartofler (bagte eller kogte – ikke pommes frites). En almindelig portion indeholder op til omkring 300 kalorier, hvilket er helt fint, når man vil holde den slanke linje.
Har man svært ved at undvære sovsen, kan man bede om at få den serveret i en separat skål. På den måde bliver al maden ikke søbet ind i usund sovs, og man kan spare på kalorierne.

2. Middage hos venner
Skal man spise hjemme ved venner og bekendte, virker det både pinligt og ubehøvlet at medbringe sin egen boks med salat i stedet for at spise den mad, man får serveret.
Diætist Charlotte Hartvig mener, at projektet er næsten umuligt, hvis man ikke vil virke som en lyseslukker.
Derfor opfordrer hun til, at man spiser den serverede mad i moderate mængder og i stedet går på skrump dagen efter.
Til det formål har hun designet en 'reparationsmenu' med meget få kalorier i, som man kan spise dagen efter middagsbesøget for at ”udbedre skaderne.”

3. Reparationsmenu til ”dagen derpå”
Det er ikke meningen, at man skal bruge kuren flere dage eller uger i træk. Den har kun det ene formål at ”slette” resultatet af en aften, hvor man har indtaget for mange kalorier, ifølge Charlotte Hartvig.

Morgenmad:
  • 3 dl fromage frais smagt til med flydende sødemiddel og limesaft
  • Herover drysses ristede hørfrø ad libitum
Frokost:
  • 200 g salatgrøntsager
  • 200 g tun eller rejer
  • Limesaft eller balsamico
Aftensmad:
  • 300 g stegt kalkun- eller skinkeschnitzel (tages hurtigt væk fra den fedtede pande efter stegning)
  • Hertil kogte grøntsager ad libitum
Mellemmåltider
  • (Kan fordeles gennem dagen, som man ønsker)
  • 3 Minimumkiks med mager friskost fx fra Cheasy eller Kirk
  • 1-2 æsker sukkerfri Gajol eller Läkerol

8 myter om sund mad - holder de?


Sukkerfri marmelade er det bedste valg, hvis man vil tabe sig.
Olie slanker mere end smør og margarine.
Og yoghurtis er en sund dessert, der ikke sætter sig på sidebenene.
Myterne florerer, rygterne svirrer, og de gode råd er mange, når man skal finde ud af, hvad der er op og ned i madjunglen.

Derfor har diætist Charlotte Hartvig samlet otte myter om sund og usund kost, som hun be- og afkræfter i sin bog ”Den store skrumpebog.”

Myte 1: Flødeboller er en sund snack Måske har flødebollen fået rygtet som en sund dessert, fordi den er så luftig og let. Men faktum er, at flødeboller såvel som skumbananer er fedende og kalorietætte og stort set et forbudt område for folk på skrump.

I en almindelig lille flødebolle fra supermarkedet er der 87 kalorier. Hertil kommer, at de som regel købes mindst seks i en pakke, og at de færreste mennesker nøjes med at spise en enkelt for derefter at sætte resten af pakken i køleskabet.

Spiser man en flødebolle på 20 gram med 87 kalorier, svarer det til at spise et stykke mørkt chokolade på 16 gram rent kaloriemæssigt.

Så det er begrænset, hvor meget sundere det er at spise flødeboller end chokolade, og vil man være på den sikre side, bør man afholde sig fra begge dele, ifølge diætist Charlotte Hartvig. 



Myte 2: Yoghurtis slanker Is lavet af yoghurt lyder bestemt sundt.

Men det tager ikke lang tid ved køledisken at opdage, at mange af de almindelige is har samme kalorieindhold som varianten med yoghurt.

For selvom der er mindre fedt i en yoghurtis er der ofte meget sukker i. Og det giver udslag på kalorieregnskabet.

Så nej, yoghurtis slanker ikke, mener diætist Charlotte Hartvig.

Myte 3: Sukkerfri marmelade er bedre end syltetøj På mange marmelader står der ”ikke tilsat sukker,” hvilket kan lyde sundt.

Men til gengæld er marmeladen ofte sødet med druesaftkoncentrat, hvorefter det færdige produkt fremstår med det højeste kalorieindhold blandt alle marmelader, inklusive mormors pund-til-pund.

Derfor bør man holde et vågent øje med kalorieindholdet og ikke sukkermængden, påpeger Charlotte Hartvig.

Myte 4: Ost feder og skal helt undgås eller renses for fedt
Ost indeholder en del kalorier, men hvis man kan forlige sig med at vælge en variant med et fedtindhold på 30+ eller 17 % eller derunder, udgør proteinerne en pæn del af kalorieindholdet i forhold til fedtmængden, og så er det slet ikke så usundt endda.
  • En stor skive ost med et fedtindhold på 45 + eller 27 % indeholder 67 kalorier
  • En stor skive ost med et fedtindhold på 30 + eller 17 % indeholder 50 kalorier
  • En stor skive ost med et fedtindhold på 20 + eller 13 % indeholder 45 kalorier
Så der er kalorier at spare ved at holde øje med fedtprocenten, ifølge diætist Charlotte Hartvig.

Myte 5: Knækbrød er dårligt til vægttab
Hvorfor knækbrød har fået rygte for at være dårligt til vægttab, er og bliver en gåde.

Knækbrød indeholder nemlig næsten intet fedt men er derimod rigt på fibre.

Med kun 35 kalorier per skive er knækbrød det mest kalorielette brød på markedet og ideelt at spise sammen med en skive fedtfattig ost som et sundt mellemmåltid.

Tilsammen indeholder et stykke knækbrød med en let ost (30+ eller 17 %) kun 85 kalorier, hvilket svarer til kaloriemængden i et meget lille æble.

Myte 6: Popcorn er sundere end chips
Popcorn er blevet slankefolkets yndlingssnack, og de indeholder da også færre kalorier end chips. Men forskellen er ikke så stor, som nogle måske tror, ifølge diætist Charlotte Hartvig.

En pose chips på 100 gram indeholder nemlig typisk 550 kalorier, mens 100 gram popcorn indeholder 480 kalorier. Så forskellen ligger kun omkring 70 kalorier mellem de to slags snacks.

Måske kommer popcornenes gode rygte af, at fedtsyrerne kan være af den sunde (umættede) slags – hvis man da selv popper majskernerne i olie i en gryde.

Men popcorn til mikrobølgeovnen indeholder meget fedt af den usunde (mættede) type.

Myte 7: Olie er sundere end smør og margarine
Olie indeholder 900 kalorier per 100 gram, mens smør indeholder omkring 740 kalorier per 100 gram.

Alligevel støder man ofte på den opfattelse, at olie i maden er langt mindre fedende end smør og margarine.

Det er sandt, at olie indeholder nogle sundere (umættede) fedtsyrer, end smør gør, hvilket er mere hensigtsmæssigt i forhold til kolesteroltallet.

Men i slankemæssig sammenhæng gavner olien slet ikke, da den indeholder mange kalorier.

Det betyder ikke, at diætist Charlotte Hartvig anbefaler, at man spiser smør frem for olie men blot, at man skal huske, at både olie og smør indeholder rigtig mange kalorier, hvorfor man skal begrænse sit forbrug af begge dele, hvis man er på skrump.

Myte 8: Græsk yoghurt slanker
I mange opskrifter på sunde retter anbefales det, at man bruger græsk yoghurt i stedet for eksempelvis fløde eller cremefraiche.

Og græsk yoghurt kan sagtens indgå som hovedingrediensen i sovs eller dressing, hvis man vil tabe sig, ifølge diætist Charlotte Hartvig.

Dog skal man være opmærksom på, at der på det danske marked findes fire typer græsk yoghurt med henholdsvis 0,1 %, 1 %, 1,3 % og 10 % fedt i.  Og varianten med 10 % fedt indeholder næsten tre gange så mange kalorier, som der er i den sundeste udgave.

Faktisk har selv en almindelig opbagt sovs et lavere indhold af kalorier end græsk yoghurt med 10% fedt, så man bør holde sig til de tre sundeste varianter.