Viser opslag med etiketten sukkerfri. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten sukkerfri. Vis alle opslag

lørdag den 28. juni 2014

Op på hesten....

Banan-muffins (15 stk.)
3 bananer
1/3 dl rapsolie
2 æg
75g havregryn
75g hvedemel
1½ tsk. bagepulver
1½ tsk. vaniljesukker
  1. Mos bananer, rapsolie, æg og havregryn med stavblenderen.
  2. Bland alle ingredienser, fordel i muffinforme og bag 20 min. ved 200 grader.
Så var det så, jeg ville forsøge mig med en kirsebær-frosting baseret på friske kirsebær... Det var et forsøg til min senere Madbloggerudfordring...
Meeen.... den skal der vist lige arbejdes på...


Den var så fin stiv, da jeg lagde den på...


tirsdag den 21. januar 2014

Madplan Uge 4

Mandag
Eftermiddag: Banankage (LCHF, glutenfri, laktosefri)

kilde: Katrine
5 æg
10g stevia + 2 tsk. rørsukker
30g rapsolie
75g kokosmel
2 tsk. bagepulver
1 tsk. vaniljesukker
1 spsk. HUSK
3 modne bananer, mosede
--------------------
70% chokolade, hakket
  1. Tænd ovnen på 200 grader.
  2. Pisk æg, stevia og sukker luftigt.
  3. Bland de øvrige ingredienser i og hæld i en rugbrødsform.
  4. Bag 40 min.
  5. Smuldr chokoladen over kagen, mens den stadig er varm og lad det smelte inden servering.
Aftensmad: Frittata med broccoli (LCHF, vegetarisk, glutenfri)

kilde: Sæson for God Smag
400g broccoli i små buketter
½ løg, finthakket
1 spsk. olivenolie
5 æg
1 dl parmesan + 50g
1½ dl fløde
salt
peber
  1. Svits broccoli og løg i olivenolie, til løgene er klare. Brug en slip-let ovnfast sautépande.
  2. Pisk æg, fløde og krydderier i en skål. Bland grøntsagerne op i.
  3. Hæld det hele tilbage i panden og bag ved svag varme 20 min.
  4. Giv den 5 min. under grill.
  5. Server med revet parmesan og en god tomatsalat.
Tirsdag
Eftermiddag: Knækbrød (LCHF, paleo, glutenfri, laktosefri, sukkerfri)

kilde: "LCHF Spis dig mæt og glad", Politikens Forlag
2 dl hørfrø
1½ dl græskarkerner
1 dl sesamfrø
1 æg
2 tsk. salt
1½ dl koldt vand
  1. Pisk æg.
  2. Tilsæt de øvrige ingredienser.
  3. Lad dejen hvile 1 time.
  4. Tænd ovnen på 125 grader.
  5. Hæld den forholdsvis flydende dej ud på en bageplade og fordel jævnt.
  6. Bag 90 min.
  7. Knæk i passende stykker og opbevar i en kagedåse.
Aftensmad: Rejeroulade i savoykål med spelt-otto.

kilde: Royal Greenland
400g rejer
½ løg, finthakket
1 skive fennikel, finthakket
--------------------
savoykål
--------------------
300g speltkerner
2 peberfrugter i tern
rapsolie
  1. Opvarm ovnen til 160 grader.
  2. Hak de optøede rejer og bland med løg og fennikel.
  3. Tag store blade af og blancher dem let i saltet vand 2 minutter.
  4. Læg bladene ud i forlængelse af hinanden på bagepapir, placer farsen herpå og rul stramt i bagepapiret og luk som en knallert.
  5. Bag 35 min.
  6. Kog speltkernerne efter anvisningen på pakken. Jeg koger først lidt grøntsagsrester til en fond, sier den og bruger den til at koge speltkerner i.
  7. Server rejerouladen i sushi-skiver med speltkerner vendt med peberfrugter og rapsolie.
Onsdag
Eftermiddag: Æble-klidmuffins (LCHF)
kilde: Brooklyn
3½ dl hvedeklid
75g fuldkornshvedemel
2 dl soyamælk med vanilje
1 dl æblemos uden sukker
1 æg
1 tsk. bagepulver
1 tsk. natron
8g stevia
2 tsk. rørsukker
korn fra ½ vaniljestang
  1. Opvarm ovnen til 190 grader.
  2. Bland alle ingredienserne sammen. Fordel i forme og bag 15 min.
  3. Server med honning. Fryseegnede og gode som morgenmad.
Aftensmad: Majroer med feta, pære og boghvede (LCHF, vegetar, paleo, glutenfri)

kilde: Mette Helbæk
4 majroer
200g feta
4 pærer
50g boghvede, hel
  1. Tænd ovnen på grill.
  2. Skær majroerne i ½cm skiver.
  3. Kryml feta over og grill dem gyldne 5 minutter. 
  4. Skær pærerne i halve og rist dem gyldne på panden.
  5. Rist også boghvede på panden.
  6. Serveres med salat.
Torsdag
Eftermiddag: Müsli-småkager (LCHF, laktosefri, sukkerfri)

kilde: Gretchen
130g havregryn
2½ dl kokosflager
1 spsk. sesamfrø
½ tsk. salt
2 dl pekannødder, hakkede
1 dl tørrede blåbær
3 modne bananer, mosede
55g kokosolie, flydende
1 spsk. agave nektar
1 tsk. vanilleessens
  1. Opvarm ovnen til 175 grader.
  2. Bland de tørre ingredienser i en skål. Tilsæt de våde ingredienser heri.
  3. Form 16 småkager på en bageplade.
  4. Bag 25 minutter.
Aftensmad: Boller i karry med blomkålsris (LCHF, paleo, glutenfri, laktosefri)

kilde: Maden i Mit Liv
Fars af hakket kylling (Herrens Hemmelighed)
Vand
Karry
2 dl Soyafløde
--------------------
1 blomkålshoved
2 spsk. smør
+ saltede peanuts
  1. Bland farsen og opvarm vand i en gryde.
  2. Form boller kog dem ca. 5 minutter. Tag dem op.
  3. Reducer kogevandet, tilsæt karry og soyafløde og smag sovsen til med salt og peber.
  4. Riv blomkålen på den grove side af rivejernet.
  5. Smelt smørret på en pande og rist blomkålsrisene 5 min. til de er gyldne.
  6. Server med saltede peanuts og gulerodssalat.
Fredag
Eftermiddag: Citronmåne (LCHF, glutenfri, laktosefri)

kilde: Katrine
4 æg
10g stevia
2 tsk. rørsukker
1/4 dl rapsolie
150g squash, revet
Saft & skal fra 1 citron
1½ tsk. bagepulver
Korn fra ½ vaniljestang
50g kokosmel
1/4 dl Husk
--------------------
2 tsk. honning
2 spsk. smør
1 spsk. flødeost
1 tsk. citronskal
1 spsk. citronsaft
  1. Pisk æg, Opvarm ovnen til 200 grader.
  2. stevia og sukker luftigt. 
  3. Tilsæt de våde ingredienser. Tilsæt de tørre ingredienser og kør med el-piskeren indtil det tykner.
  4. Hæld i en springform og bag 45 minutter.
  5. Lav glasuren og smør det på, når kagen er afkølet.
Aftensmad: Blå kartoffelpizza med rosmarin (Vegetar)

kilde: Ann-Christine
Pizzadej
kartofler, Blå Congo
mozzarella
salt
rosmarin
olivenolie
  1. Opvarm ovnen til 225 grader.
  2. Lav dejen og rul den ud på bagepladen.
  3. Skær kartoflerne i skiver og fordel dem på pizzadejen.
  4. Smuldr mozzarella over kartoflerne.
  5. Drys med salt, rosmarin og olivenolie.
  6. Bag 15 min.
Lørdag
Eftermiddag: Bounty-barer (LCHF, sukkerfri)

kilde: Ulla
1 dåse kokosmælk (kun cremen) fra køleskabet
2 spsk. kokosolie + 1 tsk.
2 spsk. stevia
150g kokosmel
--------------------
200g chokolade 70%
  1. Smelt kokoscremen i en gryde med kokosolie.
  2. Tilsæt stevia og kokosmel.
  3. Beklæd en bageform med film og sæt på køl nogle timer.
  4. Skær dem i små firkanter.
  5. Smelt chokolade over vandbad med 1 tsk. kokosolie og overhæld firkanterne med chokolade, ved at sætte dem på en gaffel.
Aftensmad: Squashfrikadeller og røde pommes frites (LCHF, paleo, vegetar, glutenfri, laktosefri)


1 squash, revet og afdryppet
2 æg
salt
evt. kikærtemel
kokosolie til stegning 
--------------------
røde kartofler (rød raja)
olivenolie
salt
timian
  1. Sørg for at trykke så meget vand som muligt ud af squashen.
  2. Bland med æg og rigeligt salt og steg i kokosolie. De skal have god tid og det er bedst på en slip-let-pande.
  3. Skær kartoflerne i både, læg dem i et ovnfastfad. Drys med olie, salt og timian. Steg i ovnen ca. 30 min. ved 200 grader.

torsdag den 5. september 2013

En sky af vaffelduft

Min store datter kom luskende ned i køkkenet her til morgen, mens jeg stod klar med stavblenderen så stille som jeg kunne, så de kunne vågne til duften af friskbagte vafler. Sådan en mor er jeg nemlig... I dag!


Vaffelopskriften er fra den gode gamle Helserigtig slankekost fra 1986 og går under navnet Trekornsvafler

Ingredienser til 4 personer (10-12 stk.)
  •  50g cashewnødder
  • 225g havregryn
  • 75g fuldkornsmel
  • 140g majsmel
  • 875g vand
Fremgangsmåde
  1. Blend cashewnødder og havregryn til mel. Tilsæt resten af melet og bland.
  2. Blend videre mens du tilsætter vandet.
  3. Bages på vaffeljern
De blev spist og dyppet i alt, hvad sylteglassene gemte på: Æblemos, æblegelé, hyben-brombær marmelade og mirabel-marmelade. Og så selvfølgelig smør og kanelsukker, det er klart!

Da Herren kom hjem fra arbejde, løb Størstemusen ham i møde med en friskbagt vaffel og råbte "Far, vi blev vækket af en sky af vaffelduft!"

lørdag den 5. marts 2011

Første sukkerfri uge gennemført

Jeg har indtaget en smule sukker hver dag i form af rørsukker i kaffen eller lidt marmelade på brødet, men jeg har ikke haft cravings eller lyst til at overfalde slikskabet. Jeg glæder mig over, endelig at være på vej mod kontrol!

søndag den 27. februar 2011

Til kamp mod sukkermonstret!

De kloge siger, det tager 21 dage at ændre en vane...

1 down... 20 to go!

LilySlim Diet days tickers

lørdag den 28. august 2010

Sukker eller ej



S for sukker. Hvis denne blog handlede mere om mine dårlige vaner, end om mine nyfundne gode vaner, ville mit S-indlæg helt sikkert ha' været SKO SKO SKO (tag dig sammen!)


Jeg har skrevet lidt om sukkerfrit slik, og nok især bivirkningerne ved for stort indtag! Men jeg kunne godt tænke mig at opstille fordele, ulemper, forskelle og ligheder mellem det naturlige og kunstige sukker - i mange af dets former.

Naturligt sukker
Raffineret bleget sukker fra sukkerroer, rørsukker, druesukker, sirup og honning (ikke omtalt frugt- og mælkesukker, da det også indeholder mange vitaminer og mineraler der i et vist omfang er nødvendige for kroppens daglige funktioner)
  • Sukker indeholder ingen vitaminer og mineraler
  • Kalorieregnskabet hedder 100% kulhydrater
  • Naturligt (næsten naturligt)
  • Ingen sundhedsmæssig værdig
  • Stor energimængde
  • Giver huller i tænderne på sigt
  • Giver store udslag i blodsukkeret
Kunstigt sukker
Sakkarin, aspartam, sukralose, neotame m.fl.
  • Ingen nævneværdig energimængde
  • Bitter metallisk eftersmag
  • Sundhedsskadeligt i større mængder (aspartam)
  • Indeholder ikke nævneværdige kalorier
  • Påvirker ikke tænder og blodsukker


Se andre bidrag med S her.  

tirsdag den 3. august 2010

Bitter erfaring af en sød tand!

Jeg starter lige med 2 citater: "Rich on fibres - Enjoy in moderation" står der på forsiden af en pose Nellie Dellies sukkerfri lakrids fra Toms. "Overdreven brug kan virke afførende" står der under varedeklarationen på bagsiden af en æske Ga-Jol også fra Toms.

Det er kendt, at overdreven brug af sukkeralkoholer kan give tynd mave... Derfor indtager jeg dem selvfølgelig med måde. En æske Ga-Jol siger Charlotte Hartvig man godt må indtage som mellemmåltid, men det er jo også kun 23g. Nellie Dellies spiser jeg ikke mere end 6-8 stykker ad gangen, det svarer til 14-18g.
I dag var vi i Legoland, og lige ved siden af legepladsen er der en kæmpe slikbutik, som jeg erfarede har, verdens bedste sukkerfri vingummier! Jeg købte en stor håndfuld og endte med at spise langt de fleste, omkring 100g (Ja ja, I Know!)
Jeg vil fatte mig i korthed: Jo! Vandforbruget er steget lidt i dag :-)

Læs mere om sødestoffer og lightprodukter af bl.a. Charlotte Hartvig & Orla Zinck og sødestoffernes påvirkning på afføringen af Arne Astrup