Det er oftest store gule og blå mærker, men nogle gange også brækkede lemmer.
»De seneste år har vi set, at antallet af slagskader er steget kolossalt til et helt uacceptabelt niveau. Det foregår typisk med metalrør, kæder og brædder. Vi har dog også set aftryk efter svensknøgler og lignende«, siger Henrik Elvang Jensen.
»Mange gange ser vi store blødninger i den underliggende muskulatur og vævsdød. Og der skal alligevel slås meget hårdt for at få blødninger og dødt væv under spæklaget«, siger professoren.
Han vurderer, at volden gør lige så ondt på svinene, som den ville gøre på mennesker.
Vanskeligt at vinde sagerne
Langt flere svin bliver udsat for vold, end det tidligere har været kendt.
Fødevareminister Henrik Høegh (V) orienterede i juni Folketinget om 231 politianmeldte sager i 2008 og et voldsomt fald til 40 politianmeldelser i 2009.
Men fejl hos Fødevarestyrelsen betyder, at tallet reelt viser sig at være større – 311 politianmeldte sager i 2008 og 291 i 2009. Og voldens omfang er sandsynligvis endnu større.
Fødevarestyrelsen politianmelder nemlig ikke alle tilfælde, hvor der er mistanke om vold, men kun dem, som styrelsen vurderer kan føre til straf.
»Vi vil gerne vinde de sager, vi lægger frem for politi og domstole, og det kan jo være vanskeligt, hvis det kun er en enkelt gris, eller der kan være usikkerhed, om skaden kommer et andet sted fra«, siger veterinærdirektør i Fødevarestyrelsen Jan Mousing, som ikke har statistik på sager, som ikke er politianmeldt.
Slag i hoved og på kønsdele
Også professor Henrik Elvang Jensen vurderer, at der et mørketal, når det angår volden mod svinene.
Dertil kommer andre former for vold, der ikke registreres som slagmærker. Det er for eksempel gentagne slag med den tatoveringshammer, som bruges til at mærke hvert af dyrene, så myndighederne og slagterierne ved, hvorfra grisene stammer.
Dyrene skal mærkes med et slag på hver skank med hammeren, der består af adskillige jernnåle, som slås ind under huden.
»Vi ser en stigning af tilfælde, hvor tatoveringshammeren er brugt på samme måde som jernstænger og kæder. Man slår på et enkelt svin 10-40 gange, også i hovedet og på kønsorganerne«, siger Henrik Elvang Jensen.
Dertil kommer vold med såkaldte elstødere, som bruges til at drive voksne slagtesvin frem ved at give dem stød. Støderens pigge skal lægges mod huden, men kan også misbruges.
»Den bliver hakket ned i selve dyret, så piggene går igennem huden. Vi ved, at det er med vilje, fordi svinene er overbroderede med den slags mærker, typisk flere dyr fra samme leverance«, siger Henrik Elvang Jensen.
Professor: Behov for ny uvildig undersøgelse
De gennembankede grise er oftest så ilde tilredt, at dele af kødet må kasseres på grund af synlige mærker. Resten kan være ødelagt af de stresshormoner, som udløses, når grisen mishandles. Ellers bliver det pakket og solgt som almindeligt svinekød, bekræfter Fødevarestyrelsen.
»Men vi er selvfølgelig særligt opmærksomme på, om det er egnet til menneskeføde«, siger kontrolchef Anni Pedersen.
Volden foregår ofte i forbindelse med afhentning og transport af slagtesvinene, viser obduktioner fra Institut for Veterinær Sygdomsbiologi og Patologi på Københavns Universitet.
Det får professor Henrik Elvang Jensen til at kæde den stigende vold sammen med afregningsprocedurer hos slagterierne, hvor gevinsten er større, jo hurtigere dyrene kan læsses.
»Der er behov for en ny uvildig undersøgelse, hvor man opsøger producenter og transportører og spørger dem – gerne anonymt – hvorfor de slår på dyrene. Det er der ingen, der har spurgt dem om endnu«, siger professoren.
Østarbejdere med dårlig dyreetik
Og dog. I forbindelse med et større forskningsprojekt om dyrevelfærd i landbruget begynder noget at tyde på, at en medvirkende årsag kan være den store import af ufaglært arbejdskraft fra for eksempel Ukraine og Rumænien.
Kulturforskelle, sprogforbistring, manglende uddannelse samt travle og dårlige arbejdsforhold giver problemer for dyrevelfærden og spiller sandsynligvis ind i problematikken om de maltrakterede svin.
»Oplysning og uddannelse er den eneste vej frem. De pågældende landmænd må instruere deres medarbejdere ordentligt, for hvis de, der har at gøre med dyrene, ikke har den rigtige forståelse, hjælper det ingenting«, siger formand for Dyreetisk Råd og professor ved Fødevareøkonomisk Institut på Københavns Universitet Peter Sandøe, som deltager i forskningsprojektet
Han understreger, at det i sidste ende er ejeren af besætningen og slagteriet, som bærer ansvaret for, at svinene bliver udsat for vold.
»Den eneste måde at flytte dem på for alvor er at give dem en kæmpebøde, når man registrerer sådan nogle forhold. Utroligt mange dyrevelfærdsproblemer ville blive meget mindre, hvis aktørerne skulle betale ved kasse et«, siger Peter Sandøe.
Landbrug peger på uddannelse
Landbrugets brancheorganisation Landbrug og Fødevarer mener ikke, at volden mod grisene skyldes, at svinene skal læsses hurtigst muligt, eller at problemet kan løses med bøder.
Til gengæld kan landbruget blive meget bedre til at uddanne den importerede arbejdskraft.
»Det er fuldstændigt utilstedeligt, at det forekommer. Og problemet vender ind til os selv, for det er vores opgave at instruere folk. Vi må blive bedre til at forklare, hvad dyrevelfærd er i Danmark«, siger Lindhart B. Nielsen, formand for Landbrug & Fødevarer, Svineproduktion.
»Det er ganske få promiller af grisene, der bliver udsat for vold, og få steder, der er problemer. Men de steder må vi være bedre til at forklare landmanden, at det er hans opgave at sørge for, at medhjælperne kender til dyrevelfærd, uanset om det er danskere, der ikke har passet grise før, eller udlændinge, som har et andet etisk kodeks«, siger Lindhart B. Nielsen.
