Årets første blogindlæg UDEN forsætter, men jeg fortsætter!

Jeg kan godt lide nytår, som i fest og farver, krudt og konfetti, vidunderlig mad, hjemmelavet kransekrage, glade børn, overdådige kjoler og alt for meget Asti (gider ikke champagne).

I år holdt vi helt ekstraordinært nytår hos Rosinerne. De havde fået sne! SNYD... Men vi slæbte da bare kælken med og scorede os dermed år 2014's første kælketur lige inden året sluttede.

Rosinernes mor er super god til at aktivere børnene med leg og spil og maleri... Moderen får helt sved på panden over den ro hun lægger for dagen, når 4 malingsplettede børn skriger efter mere maling og flere pensler...

Men hun tænker sikkert det samme om mig, når jeg bager kransekager og lader dem pynte den med 8 forskellige farver.

Herrerne aktiverede børnene på legeplads og jordhøje et par timer midt på dagen, så vi kunne smide benene op med te og hyggesnakke. Dejligt.

Menuen bestod af Blinis med kaviar, rødløg og creme fraiche samt Krondyrkølle-steg med pommes frites og whiskysauce. Ungerne spiste fiskepinde, pommes frites, grøntsagsstave og chips. Desserten bestod af Vebbestrups økologiske stracciatella samt hjemmelavet appelsinsorbet.

Er der ikke noget dårligt at sige om nytåret, tænker du?
Jo... Den evige tvangshandling, at tænke tilbage på året, der er gået, og tænke fremad på året, der kommer. Og hvad så? Hver eneste dag er en ny dag, og hver eneste dag, kan du vælge at tage fat om roden til alt dit onde og ændre det.
Den største grund til, jeg ikke tror på nytårsforsætter er, at hvis man altid skal vente på den sidste smøg, næste mandag, efter weekenden eller det nye år, så mener man det i virkeligheden ikke. Det er blot et ønske for dit stille sind, men du har ikke viljen med.

Skæbnen vi så... At jeg faktisk er kommet i besiddelse af (endnu) hemmelig information, og derfor skal jeg helst tabe min 10 kg inden 1. juli. Nej, der kommer ikke flere børn på bloggen
Nyheden ankom 23. december, og det var oplagt at vente til al julehalløjet var overstået, med at sætte fuldt ind med ændringen. Men det valgte jeg så, ikke at gøre!

Jeg startede med en kampvægt på 74,6 kg onsdag d. 26. december, julefrokosternes hellige dag, og gik all-in. Nu skal der *sat'me* smides kilo! Faktisk skal der smides 12,6 kg, for jeg "løj" lidt om min vægt, da aftalen kom i hus.

Så i dag, på trods af russisk besøg, er jeg på "startvægten" 72 kg og jeg har intentioner om at fortsætte... Ikke som i forsæt, men som i fortsæt!

Derfor vil I nok ane en stor mængde LCHF-opskrifter, da det er min base (uden at være fanatiker), men sukker og mel er absolut mine værste fjender...

Min nye Go-To opskrift, når Herren bager boller, er Oopsies. Der findes utallige udgaver på nettet, men den første jeg faldt over var Janes. Jeg er dog hverken i besiddelse af sesammel eller flødeost, så her kommer min version:

Oopsies (6 stk.) LCHF-opskrift
3 æg, delt i hvider og blommer
100g skyr
1 tsk. bagepulver
2 tsk. Husk loppefrøskaller
lidt salt
sesamfrø til drys

1. Pisk æggehviderne stive... Som i HELT stive! 
2. Mix æggeblommer, skyr, bagepulver, salt og Husk i en skål, sørg for der ikke er klumper. 
3. Læg 6 fine klatter på en bageplade og drys med sesam - eller hvad du nu har lyst til. 
4. Bag ca. 25 min. ved 150 grader.

Bollekrise afværget!

En anden fjollet idé jeg har fået er: SKAL man bruge brød??? Kan man ikke bruge kål?

Og så har jeg lånt min svigermors juicer...

Den du ser herover hedder Green Light og består kun af de 4 ingredienser. Jeg skal dog eksperimentere lidt med den der broccoli... Synes den er lidt bitter...

Hvis du har lyst til at lade dig inspirere af mine idéer/opskrifter, kan du downloade min madplan herunder.
Madplan Uge 2

Brændt på, kogt over eller udbrændt?

Åh, så kom julefreden endelig til mig. Endelig kan jeg sidde stille, lytte til musik uden at blive afbrudt af 1000 tanker. Endelig kan jeg nyde en fantastisk film uden at trøstespise af det, der burde være juledagenes godter eller være i gang med det næste projekt.

Jeg har netop siddet i 123 minutter med intet andet end en kop kaffe og nydt filmen "Julie & Julia" med en fantastisk Meryl Streep i den ene kvindelige hovedrolle som Julia Child, den fantastiske amerikanske kok, der lærte amerikanerne om fransk cousine. Den anden hovedrolleindehaver, Amy Adams, spiller Julie Powell, og filmen bygger på ikke mindre end 2 sande historier.

Den rigtige Julie Powell skrev bloggen The Julie/Julia Project tilbage i 2002. En blog om at gennemføre alle Julia Childs 524 opskrifter på blot 1 år. Julie Powell er siden august 2005 i blogland med bloggen What Could Happen?

Bogen Mastering the Art of French Cooking kan købes hos bl.a. Saxo, men du kan sagtens finde mange af hendes opskrifter på internettet. PBS har endda mange af de originale videoklip med Julia Child liggende.

Nå... Men hvor vil jeg så hen med alt det her?
Jo, de seneste måneder har vi levet mere og mere sparsomt. Pengene er små, men min mand og jeg NÆGTER at gå på kompromis med kvaliteten. Det betyder avanceret tilbudsjagt, samme ingrediens på flere måder, årstidens grønsager, intet madspild, minimum af færdigvarer og kød 1-2 gange om ugen...

Det er jo slet ikke skidt, vel?!
Faktisk kan vi mærke, at vi har det bedre. Kødet, sukkeret, alt det kunstige... VÆK... Vi lever, som vi drømte, vi skulle, da vi først besluttede at blive økologiske og droppe mishandlede dyr og støtte sprøjtegift-industrien.
Vores børn er endelig begyndt at give al det mærkelige mad en chance og er blevet mere åbne overfor vores nye madvaner. De er børn, de elsker slik og pølser... Men de værdsætter samværet, hyggen og de hjemmelavede snacks og desserter.

Jeg tror ikke på nytårsfortsæt.
Men én ting KAN jeg love... Bloggen bliver fuld af økologiske, sparsommelige, vegetariske, sunde og rene retter! Mere end nogensinde.

Og med Julie Powell som forbillede, vil jeg være vedholdende og blogge om mad HVER dag i 2014!
Jeg KAN... Jeg VIL...