Viser opslag med etiketten smoothie. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten smoothie. Vis alle opslag

lørdag den 11. oktober 2014

Hvis man skal fejle noget, kan man lige så godt gøre det ordenligt!

Når det bliver slemt, tager jeg til tandlægen, så får jeg penicillin og skyller med klorhexidin... Så holder det op med at gøre ondt.

Indtil det gør ondt igen...
Jeg har haft ondt i højre side af underkæben i snart 3 år...

For en måned siden fik jeg endnu engang akutte kæbesmerter, min sædvanlige tandlæge var ikke til stede, men én anden fra praksissen tog mig ind og tog et røntgenfoto af min tand. Og fandt ud af, jeg havde tand nummer 9, der forhindrede min visdomstand i at vokse op.

Der blev bestilt tid hos en specialtandlæge og i torsdags gik turen så til Flensburg, hvor Dr. Spengel forsøgte at gøre en noget ubehagelig visit til en hyggelig og underholdende oplevelse.
"Don't vorry, it is not your jaw... it is just your teez", sagde han på gebrokkent engelsk.
Det var en sær fornøjelse af dansk-tysk-engelsk humor iblandet ubeskrivelige smerter og ubehagelige lyde fra kraniet.

Men bare 20 minutter efter bedøvelsen endelig virkede (hvilket jo er lidt af en præstation i mit tilfælde) sad jeg med en meget sjælden tand i hånden.
Thiz is actually so special, that you can brag about it!", konstaterede Dr. Spengel.

Han måtte skære kronen på den originale visdomstand af, da han konstaterede, at rødderne på 8. og 9. tand måtte være indviklede. Det viste sig dog, at de faktisk havde opført sig som én tand.


52 timer efter er kæben stadig hævet og begyndt at blive blålig...


Ja, kønt kan man jo ikke ligefrem kalde det... Størstemusen mener, det ligner, jeg har gemt noget i kinden... Mindstetrolden synes bare det er synd, jeg ikke kan spise rugbrød.

Jeg lever fortrinsvis af yofu (soyayoghurt), vand, kaffe, smoothies og havregrød.

I et forsøg på at få lidt sunde grøntsager ind (uden en juicepresser), fandt jeg på en lakridssmoothie.

Lakridssmoothie (1 pers.)
1 dl yofu vanille (her kan du også bruge vanilleyoghurt)
8g mandelmel (eller mandler)
50g frosne bananstykker
½ dl mandelmælk
40g fennikelrod i små stykker
saften fra ½ lime
1 spsk. havregryn
½ tsk. lakridsrodspulver



torsdag den 31. oktober 2013

Morgenmad i et glas


Så hev jeg lige den gode bog frem igen... Hmm, flere kiwi... What to do?


Kender du den?
En vaske ægte Key Lime Pie!





 Den bliver altså lidt sur...


Det var bedre!

Original smoothie-opskrift...
Key Lime Pie
1 kiwi
saft af ½ lime
100 ml soyamælk

Min version blev:
1 kiwi
saft af ½ lime
1½ dl yoghurt naturel
½ banan

Og så selvfølgelig:
Det tilsætter jeg faktisk alle mine smoothies... Eneste problem ved Husk er, at smoothien skal drikkes med det samme, for det bliver hurtigt tykt.


Smuk limegrøn smoothie. Sund og nærende.

onsdag den 30. oktober 2013

Grøn frokost

Ja, selvom den endte med at være rød, var det noget grønt, der startede det hele...






Fakta havde økologiske kiwi på tilbud. Og jeg får ikke særlig tit kiwi, for hverken Maximus eller Herren tåler dem.





En dejlig bog, hvor man kan slå sine smoothies op efter indhold. Og der var mange kiwi-opskrifter, men én faldt lige i min smag, og jeg havde alle ingredienserne klar!

Sleeping Beauty
200 ml soyamælk
2 kiwi
100g jordbær, frosne
25g mandelflager

Jeg gad ikke gå i skuret efter soyamælk, og jeg havde jo lige købt minimælk, så det erstattede jeg lige!









Mere grønt!

Avocado-mad! Mums!