tirsdag den 17. august 2010

Remoulade



Så er Petunia nået til R. R... R... Remonce - Ja, hvornår laver jeg lige det? R... R... Rugbrød - bager da et fantastisk 8-kornsrugbrød, meeen... R... R... Remoulade!


Remoulade: Opfundet af franskmændene og oprindeligt serveret som tilbehør til kødretter.
Almindelig anvendt i Frankrig, Belgien, Danmark, Island, USA, Holland og Tyskland, oftest som tilbehør til enten roastbeef, pommes frites eller fisk.
I Danmark bruger vi den ydermere som en velkendt del af hotdogen.


Remoulade er en mayonnaise-baseret dressing med små stykker af kål, selleri, syltede agurker, persille og andet. Sådan en rigtig "reste-sauce". Altså oprindeligt blev den i Frankrig lavet af mayonnaise med krydderurter, kapers, syltede agurker og ansjoser.
Den Danske remoulade består af kål, syltede agurker, sukker, løg, krydderier, eddike og selvfølgelig mayonnaise.


Jeg kan ikke spise hverken fiskefilet, fiskefrikadeller eller roastbeef uden remoulade, men jeg kan altså ikke fordrage det danske industrilavede gule snask på tube! Puh, får det helt dårligt bare ved tanken om, hvad man kan gemme i sådan en tube: Rådden kål og gamle grønsager, for ikke at tale om alt det fedt og tilsætningsstofferne ikke at forglemme...


Næ du. Lad mig så hellere servere min egen remoulade. Mine svigerforældre insisterer på, at kalde den en tartarsauce, hvilket sådan set bare er den britiske remoulade forklædt i et andet ord. Indhold: Mayonnaise, kapers, syltede agurker, løg og persille... Øhhh...
Well...


MIN remoulade findes i 2 versioner: Én for voksne og én for børn. Eller én for dem, der kan lide stærk og besk og én for dem, der skal ha' det lidt sødere!


2 spsk. god mayonnaise. Hjemmelavet eller den økologiske fra Machandel (den med hønen). Vil man have lidt sennepssmag over den, kan den fra Svansø også anbefales.
4-6 spsk. fromage frais/creme fraiche eller hvad man nu er til.
2 spsk. kapers, 2 store hele syltede agurker og 3-4 gulerødder.
Voksenversion: Tilsæt ½ finthakket eller moset løg og persille.
Børneversion: Tilsæt ¼ moset løg og ½ revet æble.


Velbekomme


Se andre bidrag med R her.  

4 kommentarer:

  1. Remulade er prikken over i'en... det lille ekstra:)
    Er ikke så flink til å bruke det selv, men er veldig glad over å få det servert:)

    SvarSlet
  2. En hjemmelavet remoulade er toppen, lyder som en god opskrift du har her, tak.. :-)

    SvarSlet
  3. Takker så masse for oppskriften :) Artig og forfriskende R-bidrag !

    SvarSlet

Umm Happy Happy Happy.... Tell Me'bout it!