Verdens Bedste Mor - og en dårlig samvittighed til skraldespanden

Én af de værste ting ved at være fysisk handikappet er, at ens samvittighed, normer og standarder stadig følger det liv, man engang havde.

Og min samvittighed, mine normer og standarder er WAY over the top... Jeg har høje forventninger, ikke kun til mig selv, men også alle jeg møder på min vej.

Således forventer jeg, at både dig foran og bagved i køen i Netto er tolerante overfor den lavtlønnede, hårdtarbejdende unge kasseassistent og naturligvis lægger varerne pænt op på båndet og altid taler pænt til dem. Ligesom du naturligvis sørger for at købe økologisk og har børn, der ikke plager og skubber vognen ind i andre kunder.

Jeg forventer selvfølgelig også at mine egne børn altid er smilende og venlige, smager på maden uden at sige "Ad!", aldrig afbryder og altid sidder pænt ved bordet. Og når de bliver ældre passer de naturligvis altid deres skole, laver deres lektier og finder kun "Mr. Right's".

Åh, af skade bliver man klog... Men faktisk giver jeg Michelangelo ret:

Men man behøver jo ikke gøre det på vegne af andre...

Så HVIS jeg nu troede på nytårsforsæt:

Tilbage til min dårlige samvittighed...
Hver eneste gang jeg sidder på toilettet, kan jeg se ud over mit badeværelse, og nærmest SE hvordan skidtet bare vokser. Jeg forestiller mig millioner af mikroorganismer, der kravler rundt på væggene. Gammelt menneskefedt i fugerne og rust på hver eneste overflade af metal...

MIN forestilling - sådan så det altså ikke rigtig ud! ;-)

What to do????

Så jeg spørger min kære moder, om hun mener hun har fysikken til at hjælpe mig med min losseplads af et badeværelse. Så i går aftes, da Herren tog på arbejde, kom hun. Efter en halv times hyggesnak og kaffe, gik vi i gang... Eller... Jeg flyttede ting, pudsede spejle og alle de andre "hyggeting" mens hun knoklede med skidt og kalk.
Hovedproblemerne var faktisk

1. Uhyrlige mængder af kalk i vandet
2. Forkerte silikonefuger langs badekaret
3. Okker... åbenbart

Så det jeg troede var klamme mikroorganismer, viste sig at være lidt skimmel på fugerne, som blev kradset ud og Herren kan få lov at erstatte med sanitetsfugemasse med antimugbehandling. Harmløst saltudtræk fra murværket, der let fjernes med en stiv børste. Og okker, der altså gav den orange farve i kanten af vaskemaskinen, i bunden af badeforhænget og i kanterne af badekaret.

Herren sørger naturligvis for rengøring af toilet, afløb og håndvask ugentligt, men jeg har jo ikke rigtig mulighed for at komme i bund med rengøringen. Men se se... Magisk forvandling:

Et FINT nyt badeforhæng

Og dejligt toiletbræt i birketræ, der IKKE er flækket og niver i ballen

Mor fik NÆSTEN al kalken af det gamle blandingsbatteri - det var allerede slemt, da vi flyttede ind

Ny plastbeklædt bruseslange og kalkfrit hoved - YAY

MIT bidrag :-D

"Skal du ikke lige ha' nogle roser?" spørger hun... Siger man nej til det?

ROSEN HER ER MIN MOR

Og den dårlige samvittighed?
Den smed jeg til storskrald sammen med toiletbrættet, badeforhænget og brusehovedet!