onsdag den 23. april 2014

Sojaprojektet - Det gode, det dårlige og det virkelig fantastiske

Okay... Så Mindstetrolden og Moderen er laktoseintolerante. Det er ikke en hemmelighed. Men det er vanvittigt, at få "mælkeprodukter" på bordet, når man ikke kan tåle mælk.

Økologisk mælk fra ko = kr. 7,95 pr. liter (Thise letmælk indkøbt i Kvickly) - Her er vi så heldige, at Kvickly altid sælger den selv samme mælk for bare kr. 5,95 pr. liter hver mandag... Det er lige til at betale sig fra. Bliv ved med det Kvickly! :-)

Da maverne også reagerer på det såkaldte laktosefri mælk, skal der altså soja på bordet.
Og så bliver det først vanvittigt!
Soyamælk baseret på 83% vand = kr. 18,- pr. liter (Urtekram) - Selvom det aldrig kunne falde mig ind at betale mere end 15,- pr. liter på tilbud er det jo stadig fuldstændig absurd!

Og vi ved jo, at der er 16% sojabønner i, altså 160g pr. liter. Så en hjemmegjort sojamælk koster rundt regnet kr. 5,- pr. liter

En besparelse på 360%

Men er det ikke besværligt, spørger du?

Næ, egentlig ikke! Det tager ca. 1 døgn fra start til slut - men du behøver kun at lave noget i sammenlagt en times tid!


Først skal bønnerne i blød mindst 12 timer.


Vandet skiftes og bønnerne skylles. Nyt vand på og varm til 82-85 grader, så bitterstofferne koges ud.


Si vandet fra.


Hæld bønnerne i blenderen med vand i forholdet 1:2 og kør et par minutter.


Tilbage i gryden, se det flotte hvide skum! Nu skal det simre en halv time uden låg. Pas på... Det kan godt finde på at reagere som mælk - og den rengøring gider vi ikke!


Så mangler du bare at skille "mælk" fra okara, som soyabønne-snasken hedder.


LÆKKERT! 
250g tørrede bønner giver 1½ liter dejlig soyamælk, som smager bedst med 1 spsk. sukker og 1 tsk. salt pr. liter. Og arbejdsindsatsen var minimal!

Det var det gode!

Når vi snakker mælkeprodukter og soja, kommer vi jo ikke uden om Yofu, eller sojayoghurt.

750ml Alpro Vanille Soya Yoghurt koster kr. 22,50 = kr. 30,- pr. liter
At jeg så ALDRIG køber det, med mindre Netto har det på tilbud til 15,-, det er jo så bare min nærrighed!

Igen tænker jeg... Kunne man ikke lave det selv? Jeg har jo allerede soyamælken... Og almindelig yoghurt kan man lave bare ved at putte lidt yoghurt i mælken, sætte det lunt et døgn, og så vips... er der en hel ny liter yoghurt...

Det måtte prøves!


En halv liter frisklavet soyamælk og 1 spsk. sojayoghurt. Ned på gulvvarmen og så går jeg i seng!


NEEEEJ!!! Hvad er det for noget snask?!
GOOOOOGLE....

Jo, altså, konkluderer Karin, det er fordi der mangler sukker. OG SALT, råber Herren, der er laborant... Okay så!


1 spsk. sukker, ½ tsk. salt og en ekstra spiseskefuld yofu, just in case! Og så godnat!


@!#$   ?%#!   BÆ!!!!!

Optimisten i mig tænker: "Hey, spasser hvorfor DRÆNER du den ikke bare?!"


'NOUGH SAID!!!

Okay... 1 liter soyamælk med vanille på tilbud til 15,- giver da en besparelse på 50%


YAY!

Hvis nogen var i tvivl... Det var ligesom den DÅRLIGE del af sojaeventyret.. ing'!

Men nu bliver det bare helt fantastisk. Ikke bare som soyaprojekt. Men som Madspilds-projekt!!!

Kan du huske okara'en?


Herren tænkte: Kan man ikke bage af det, og få nogle helt vidunderlige protein-boller?


JO!
Her serveret med en lækker mexikansk salat til frokost.

Hans fremgangsmåde var noget a la:

16 okaraboller
300g okara (semidrænet - ikke helt tørt)
350g hvedemel
150g fuldkornshvedemel
2 spsk. sukker
2 tsk. salt
550ml vand

Røremaskine. Hæve 8 timer (den er drøj). Bag 20 min. ved 220 grader. (prøv dig frem)

Og Moderen tænkte: "Hey, kunne man lave falafler af resten?"


JA DA!
Her serveret på salat af spidskål, agurk og skyr-feta med creme fraiche dressing.

16 okara-falafler
185g okara (drænet - næsten helt tørt)
1 lille løg, finthakket
2-3 fed hvidløg, finthakket
60g fuldkornsmel
spidskommen
MASSER af bredbladet persille, hakket
spæd til med vand, eller soyamælk, til massen klistrer lidt - men endelig ikke for våd
olie til friture

Bland hele molevitten. Opvarm olien til pokkers varm. Lav 5-6 falafler ad gangen - det går stærkt nede i olien. Afdryp og server.

Og det var selvsagt den fantastiske afslutning på mit sojaeventyr.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Umm Happy Happy Happy.... Tell Me'bout it!