Nå, toast... Det var det, jeg kom fra.
Toastmaskinen er blevet støvet af og fundet frem fra hjørneskabets dybe indre. Men så hober problemerne sig op....
Økologisk skinke/hamburgerryg eller noget der ligner, er en mangelvare i de danske supermarkeder. Dog har jeg lige spottet, at Irma faktisk kan levere deres svar på toast-treenigheden hver onsdag på adressen, selvom den nærmeste Irma ligger mere end 1 time og et kvarter herfra, for ikke at tale om brobizz-betaling for den nette sum af kr. 49,-.
Bonusinfo: Irma's Tusindfryd serie kan godt konkurrere i pris med andre svanemærkede varer på markedet. Her både bagepapir, afspændingsmiddel, bind, balsam og servietter.Okay! Næste problem...
Økologisk toastbrød??? DOH
Det eneste på markedet pt. er glutenfrit toastbrød fra Werz... Til en lille million... Eller... ca. 150,- pr. kg... Træk vejret dybt ned i maven...
150 kroner pr. kilo!!!
For økologisk dyrket og malet ris.... Det MÅ kunne gøres billigere selv! Haha
Så skal man så lige investere i en sandwichform
Nå, men lad os nu se, om det er så nemt - bare i en almindelige brødform, før jeg går ud og investerer 168,- på den rigtige form ;-)
Toastbrød [inspireret af cirkusdirektør Louise]
2 brød
Ingredienser
6 dl kærnemælk (jeg havde kun 4, så jeg smed 2 dl vand i også)
30g gær
20g salt
40g rørsukker
1 kg fuldkornshvedemel
100g kokosolie
- Lun kærnemælken (jeg gav den bare 30 sekunder i mikroovnen) og rør gæren ud heri.
- Tilsæt salt, sukker og mel og brug røremaskinen. Når den ikke kan trække mere, tilsæt kokosolien og ælt til en ensartet masse.
- Lad dejen stå i skålen, overdækket, i 1 time.
- Del dejen i 2 portioner og fordel i smurte forme og lad dem igen hæve overdækket lunt 2-3 timer.
- Bag 45 minutter ved 180 grader.
Og blev det så til toast eller franskbrød?
SvarSletHehe... I dag blev det så franskbrød, men det var jo bare fordi, jeg ikke havde den rigtige form... Krummen er nærmere toast end franskbrød. Og det smager FANTASTISK :-)
Slet