Det hele startede faktisk for 11 dage siden, hvor vi stoppede på en tilfældig legeplads på vej til svigerforældrene på Sjælland, og moderen opdagede et sandt Havtorn-paradis.
Et par døgn i fryseren og så "kan man bare ryste grenene" ... Aiii... Ikke helt, det kræver noget "AV" ... De hedder ikke havTORN for ingenting...
Syltede havtorn (denne fremgangsmåde har jeg tyvstjålet fra Anne Hjernøe)
417g havtorn
205g sukker
Og så skal det bare koges op og hældes på skoldede og atamonrensede glas.
Dagens ret kalder jeg
Oksefilet med både ris-rug og grøntsager kogt i æblesaft med timiansky og syltet havtorn.
(inspiration Din Baghave)
- Smelt smør i en gryde. Skyl 2 dl perlerug og 2 dl parboiled Himalaya ris grundigt. Steg dem i smørret et par minutter og hæld æblesaft på, som du ville gøre ved risotto. (Æblesaften er blot afkog af skræller og kernehuse) Det tager 15-20 minutter.
- Skær grøntsagerne i mundrette stykker og læg dem i en gryde. hæld æblesaft i gryden, så det dækker halvt og lad det koge ca. 10 minutter.
- Fjern grønsagerne fra gryden og skru helt op for blusset. Tilsæt ca. 1 dl hvidvin til væsken og lad den koge, til den er halveret. Smid lidt timian i også. Ca. 10 minutter senere tilsættes 2 spsk. smør og der piskes. Hæld skyen gennem en lille si (for at fjerne timian og grønsagssnulder) ned i saucekanden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Umm Happy Happy Happy.... Tell Me'bout it!