Gravide, som spiser meget lakrids, risikere at få mindre intelligente børn, viser finsk undersøgelse
Så er der dårligt nyt til lakridselskende gravide: Det kan gå ud over børnenes intelligens, hvis moderen spiser meget lakrids, mens hun er gravid.
Det er ifølge BBC hvad man kan udlede af en undersøgelse, som er udkommet i tidsskriftet American Journal of Epidemiology.
Eksperter fra Edinburgh og Helsinki universiteter undersøgte en gruppe otte-årige fra Finland, hvor lakrids ligesom herhjemme er en populær spise.
De børn, hvis mødre havde spist mere end 100 gram ren lakrids om ugen, klarede sig dårligere i en række kognitive test, hvor blandt andet ordforråd, hukommelse og rumfornemmelse blev undersøgt.
Børn af lakridselskere havde også en højere forekomst af opmærksomhedsforstyrrelser som for eksempel ADHD og hyperaktivitet.
Giver børnene stress
Forskerne mener, at det er et bestemt stof i lakridsen - glycyrrhizin - der gør skade på moderkagen og dermed hæmmer barnets udvikling.
Stoffet kan gøre det muligt for visse stresshormoner, kendt som glucocorticoider, at blive overført fra mor til barn.
Høje niveauer af disse hormoner menes at påvirke hjernens udvikling i fosterstadiet og er i tidligere forsøg blevet kædet sammen med udvikling af adfærsvanskeligheder hos børn, skriver BBC.
Kilde: http://ekstrabladet.dk/kup/sundhed/article1234793.ece#ixzz0uRvYi09A
Ekstrabladet... Tør lave grammatikfejl for dummies, hvor andre ville køre stavekontrol!!!
SvarSletMan RISIKERE ikke... Man risikereR!!!
Børnene har højst sandsynligt heller ikke adfærsvanskeligheder men adfærDsvanskeligheder!!!
Hermed kan jeg konkludere 2 ting:
1) GODT min mor ikke spiste flere piratos, end hun gjorde under samtlige graviditeter!
2) Mødrene til Ekstra Bladets journalist spiste ALT ALT for mange gajoler!!! ;-)